Citroën DS3 Cup   17/06/16

Jonas Lynge viste gode takter i bakkerne
Jonas Lynge viste rigtig god fart da den 3. afdeling af Citroen DS3 Cup blev kørt på Ring Djursland.
Jonas var ikke med ved den 2. afdeling i Norge, men ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen havde han rigtig god fart på, og scorede bl.a. en 4. plads i heat 1.
Denne weekend var den blå Citroen DS3 Cup racer med nummer 56 på siden tilbage på racerbanen.

Lørdag formiddag var de 14 biler ude og køre træning, og her blev det til en lidt skuffende 12. plads. Men tiderne var utrolig tætte, så der var ikke meget tid at der skulle findes for at rykke langt længere op i feltet.

Derfor blev der prøvet en setupændring af til kvalifikationen lørdag eftermiddag. Justeringen gav også en rigtig god forbedring, og afstanden til de forreste blev også reduceret fra lidt over 2 sekunder til under 2 sekunder. Tiden rakte til 13. hurtigste, så placeringsmæssigt gav det desværre ikke noget.


(Foto: JJ Media)

Men så måtte Jonas jo bare i gang med at overhale i søndagens 2 løb.

Da de 5 røde lamper slukkede til heat 1, blev det til en rigtig fin start, hvor de første 2 placeringer allerede blev vundet på første omgang. Stille og roligt fik han kæmpet sig længere frem igennem feltet henover de 16 omgange, og sluttede på en meget flot 8. plads.

Denne 8. plads var også udgangspunktet for heat 2. Denne skulle køres søndag eftermiddag, og her var Jonas indstillet på at vinde endnu flere placeringer.

Igen var han hurtigt af sted og vandt den første placering på første omgang, og åd sig herefter stille og roligt tættere på podiepladserne. Midtvejrs i løbet havde han kæmpet sig op til 3. pladsen og lå og lurede på 2. pladsen lige foran ham.


(Foto: JJ Media)

Dog fik han problemer med koblingen de sidste par omgange, og kunne knapt nok få bilen i gear igen. Det kostede 2 placeringer, så målstregen blev passeret i 5. position. Undervejrs i heat 2 fik han sat løbets hurtigste omgang, hvilket understregede farten i den blå racer med nummer 56.

Men med en 5. plads som resultatet i heat 2, var det heller ikke så skidt, når man tænker på startplacering nummer 13.

Næste gang at vi kommer til at se Jonas Lynge på banen, bliver til Grand Prix Danmark 26.-28. August på FDM Jyllandsringen, hvor Citroen DS3 Cup kører den 4. afdeling af mesterskabet.

Jonas Lynge

JJ Media


Læs mere om:
  • Jonas Lynge
  • Ring Djursland
  • 12/06/16 - Ring Djursland - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde