Le Mans   15/06/16

LEGO-udgaven af Ford GT bliver vist frem ved Le Mans
Le MansDet har taget 3 uger, 40.000 klodser og en hel del tålmodighed; men nu er LEGO-udgaven af Ford GT-raceren klar til Le Mans.
LEGO-bilen, som måler en tredjedel af originalen, bliver udstillet på Circuit de la Sarthe-banen ved Le Mans i weekenden d. 18-19. juni sammen med en tilsvarende udgave af den ikoniske Ford GT40. Det sker for at fejre 50-års jubilæet for den legendariske tredobbelte sejr ved Le Mans i 1966.

LEGO-udgaven er gengivet til perfektion og prydet med nummer #66.


Det har taget 3 uger, 40.000 klodser og en hel del tålmodighed; men nu er LEGO-udgaven af Ford GT-raceren klar til Le Mans. LEGO-bilen, som måler en tredjedel af originalen, bliver udstillet på Circuit de la Sarthe-banen ved Le Mans i weekenden d. 18-19. juni sammen med en tilsvarende udgave af den ikoniske Ford GT40.
(Foto: Ford Motor Company)


https://www.youtube.com/watch?v=fel4TwrTsjs

Ford GT ved Le Mans
I 2016 er Ford GT tilbage i sportsverdenen. Fords Chip Gannasi Racing har to Ford GT-racere med i FIA World Endurance Championship, hvor bl.a.Le Mans er en del af løbskalenderen. Yderligere to GT’er deltager ved det mindre kendte IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Ved Le Mans deltager alle fire biler foran de ca. 200.000 tilskuere. De to GT’er fra WEC vil deltage med de vante numre #66 og #67, mens bilerne fra IMSA får numrene #68 og #69. Disse numre er symbolske for Fords Le Mans-sejre i henholdsvis 1966, 1967, 1968 og 1969.


Ford GT40 i LEGO
(Foto: Ford Motor Company)

Hvad er 24-timers Le Mans?
24-timers Le Mans er verdens ældste fortsat afholdte racerløb indenfor endurance racing (racerløb med fokus på bilernes udholdenhed). Løbet har været afholdt hvert år siden 1923, og siden 2012 har Le Mans været en del af FIA World Endurance Championship, som består en række forskellige racerløb af mindst 6 timers varighed. I år er Le Mans det tredje løb i løbskalenderen.


(Foto: Ford Motor Company)

Ford Motor Company


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 19/06/16 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde