SuperCup   13/06/16

Generobrede mesterskabsføringen
Weekendens løb på Ring Djursland blev en blandet pose bolcher for Kim Lund Johansen og Madbull Racing.
En tæt tidtagning lørdag bød på en startplacering som 2ér til første heat.
Her lykkedes det at erobre føringen helt frem til fjerdesidste omgang, hvor en turboslange røg af og dermed mistede bilen stort set al nævneværdig effekt.

Trods dette kørte Kim Lund Johansen i mål som 2ér med kun 151 hestekræfter til rådighed ud af de 235, som bilen var meldt ind med. Vinder af heatet blev Jakob Borum i Honda Integra.


(Foto: Keld Dohm)

Andet heat startede fra P7, da feltet med de første otte bedst placerede vendes fra heat til heat. Helt indtil andensidste omgang var sejren så godt som sikker, og så blev det ellers spændende da bilen begyndte at udsætte. Men selvom nålen i benzinmåleren var nået nul kom Kim Lund Johansen først over målstregen.

Tredje og sidste heat blev en kort fornøjelse, da Madbull-raceren allerede kort efter starten var gået blev fanget midt i en større undvigelsesmanøvre fra de forankørende, da den forreste bil i feltet var gået på tværs. Dette betød at begge forhjul blev ramt og slået af, og dermed var løbet overstået alt for tidligt for den silkeborgensiske kører, som dog alligevel er tilfreds med weekenden:

”Målet var jo at genvinde føringen i mesterskabet, og det lykkedes. Vi havde selvfølgelig helst set at vi havde fået 3 store pokaler med hjem, men i motorsport kan man ikke planlægge sig ud af noget, så alt i alt kan vi godt være tilfredse når man tænker på vi også havde +60 kg i succesballast i bilen” Siger Kim Lund Johansen, som også glæder sig over stor jævnbyrdighed i feltet.

Teamkammeraten Tino Vang Jørgensen opnåede sæsonens hidtil bedste resultat med en flot 2. plads i tredje heat, og kunne dermed samlet notere sig for 2 podieplaceringer, da han også tog en 3. plads i heat to.

Næste løb for Madbull Racings vedkommende bliver efter sommerferien, nemlig den 13.-14. august på den norske bane Rudskogen Motorsenter. Det giver teamet en god sommerpause til at slikke sårene fra løbet på Ring Djursland, og få bilen i topform igen.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Ring Djursland
  • 12/06/16 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk