Legends Car Cup   26/05/16

En weekend under anderledes forhold
Legends Car CupNår OK Mobil 1 Legend Car cuppen skal køre i denne weekend, bliver det under forhold som er lidt ud over det sædvanlige. Classic Race Aarhus køres nemlig mellem betonklodser i Mindeparken og det glæder Kevin Verner sig til.

Kevin Verner udbyggede sit forspring i mesterskabet, ved sidste afdeling på Ring Djursland. I denne weekend vil den unge fyr fra Autoforum Racing Team Silkeborg igen arbejde på at fylde mange point ind på kontoen.

Selv om Kevin ikke havde meget held i Mindeparken sidste år, så syntes han det er en sjov og anderledes bane at køre på. ”Banen er en udfordring fordi der ikke er plads til fejl og hvis man får lavet en fejl, så er der kontant afregning hvis man rammer betonen” fortæller Kevin.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter kvalifikationen vendes de første tyve biler, så hurtigste mand starter som nummer tyve i første løb. Det gør det derfor besværligt for en hurtig kører at overhale, hvis der sker et mindre uheld på den snævre bane.

Kevin er dog opsat op at gøre sit bedste i weekenden. Bilen er klar, kører og team er klar, så forude venter én spændende weekend med masser af tæt race.

Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 29/05/16 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk