DM Rally   24/05/16

Jesper Bisted: ”Det var ikke mit løb”
Efter to løb, hvor det var blevet til klassesejre for Jesper Bisted og Arly Larsen, kom Bisted Motorsport ned på jorden igen, da teamet deltog i Anderup El Rally – anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.

”Det var bare ikke mit løb,” siger en tydeligt skuffet Jesper Bisted efter løbet på Sydvestfyn, hvor der skulle køres tre forskellige hastighedsprøver, som mandskaberne skulle igennem to gange.


En femteplads i klassen blev slutfacit for Jesper Bisted og Arly Larsen, da de stillede til start i Anderup El Rally.
(Foto: Bisted Motorsport)

”Da vi kørte de tre hastighedsprøver første gang, fandt vi hurtigt ud af, at Suzukien ikke var sporet korrekt. Det var svært at styre den, for selv på de stykker vej, hvor det gik ligeud, kørte vi nærmest i zigzag fra side til side.”

Ved pausen ved Ebberup Hallen lå holdet på fjerdepladsen i klassen og over de næste to hastighedsprøver fik de reduceret afstanden op til holdet på tredjepladsen

”Vi havde ikke helt det flow i bilen, som vi skulle have haft, og jeg lavede så en kørefejl på den sidste hastighedsprøve. Vi tabte ti sekunder, og det kostede os en mulig tredjeplads,” fortæller Suzuki Swift-køreren.

”Vi kørte på et grusstykke, hvor jeg ville trække min nedbremsning et stykke længere, end da vi kørte hastighedsprøven første gang. Jeg trak den så nok lige fem meter for meget, og så endte jeg i en lille grøft. Det var ikke noget alvorligt, men det tog bare noget tid.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Jesper Bisted
  • Fyn
  • 21/05/16 - Fyn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde