FIA F3 EU   20/05/16

Mikkel Jensen kører efter podiet på Red Bull Ring
Det danske formeltalent Mikkel Jensen er klar til en hurtig weekend på Red Bull Ring i Østrig, hvor den tidligere ADAC Formel Masters-vinder skal forsøge at hente sæsonens første podieplacering i FIA Formula 3 European Championship.

Den danske Formel 3-kører Mikkel Jensen har store forventninger til weekendens afdeling FIA Formula 3 European Championship, hvor den står på race på en af Europans mest populære baner, Red Bull Ring.


(Foto: FIA F3 Euro)

– Jeg håber på en rigtig god weekend, hvor vi kan fortsætte med at hente point til mesterskabet, lyder det fra Mikkel Jensen.

Red Bull Ring er ikke ukendt for den 21-årige Formula Racing-kører, som i 2014 blev den første dansker til at vinde det benhårde juniormesterskab ADAC Formel Masters.

Mikkel Jensen satser dog stærkt på et bedre resultat end sidste år, hvor det rakte til en 9. og en 10. plads, mens weekendens tredje løb blev afbrudt på grund af uvejr.

Håber på top-tre-placering
– Vi mangler stadig det sidste fart til for alvor at hente de store point. Men vi arbejder hårdt for det og håber, det her kunne blive weekenden, hvor vi lander i top-tre, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: FIA F3 Euro)

– Vi har momentum fra Pau, og vil skal fortsætte den gode udvikling. Kvalifikationen skal sidde i skabet denne gang, og jeg er klar til at give den gas.

Mikkel Jensen stiller igen op for sit faste team, tyske Mücke Motorsport, i sin orange Dallara-racer. Danskeren debuterede i Formel 3-serien i 2015 og har støtte fra blandt andre Mercedes-Benz.

Formula Racing


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Red Bull Ring
  • 22/05/16 - Red Bull Ring - FIA F3 EU - FIA EM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde