ADAC GT Masters   28/04/16

Nicolai Sylvest kører GT Masters på Sachsenring i Tyskland
Nicolai Sylvest har fået en ny chance for at vise sit ubestridte talent. I sidste weekend var det på FDM Jyllandsringen, hvor han viste sine evner i årets DTC-premiere, og i den kommende weekend er det så udlandet, der kalder.

”Jeg fik en henvendelse fra AMG Mercedes om, at det tyske Zakspeed-team mangler en kører til weekenden,” fortæller den 18-årige racerkører fra Jægerspris. ”Teamet deltager med to biler i den tyske ADAC GT Masters-serie, men til weekendens løb på Sachsenring er en af deres faste kørere, Felix Rosenqvist, desværre forhindret i at kunne starte.”

Nicolai Sylvest har sagt ja tak til tilbuddet, og er nu gået i gang med at pakke tasken. Fredag formiddag skal han nemlig indfinde sig på Sachsenring, hvor den første træning køres klokken 12.10. Der skal så køres et løb såvel lørdag som søndag på racerbanen vest for Chemnitz.


Det er denne bil, Nicolai Sylvest skal køre

”Jeg har kørt på banen, dengang jeg i 2014 deltog i det tyske Formel 3-mesterskab, og jeg er ikke helt ubekendt med den bil, jeg skal køre, for sidste år kørte jeg også i en Mercedes SLS AMG. Men de biler, som Zakspeed har, er de sidste nye modeller,” siger den Team Danmark- og DASU-støttede racerkører, der skal danne par med deres faste kører, Nikolaj Rogivue.

Zakspeed er et af Tysklands mest berømte teams. Man var i sin tid aktiv i Formel 1, har været med i DTM og siden 2014 indsætter man to biler i ADAC GT Masters. Her vandt makkerparret Luca Ludwig og Sebastian Asch sidste år kørermesterskabet for teamet.


Massive Motorsports Nicolai Sylvest kører på Sachsenring i weekenden

Jesper Sylvest


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Sylvest Motorsport
  • Sachsenring
  • 01/05/16 - Sachsenring - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk