Superbike - DK   29/04/16

Poulsen Racing havde en super weekend på Jyllandsringen
Der er i weekenden, blevet afholdt DM i Superbike på FDM Jyllandsringen.
Det har været en weekend med mange sjove oplevelser, bl.a er det første gang jeg har kørt i regn, sne og slud i samme weekend.

Det var en meget udfordrende weekend med de udfordrende kørselsforhold og den nye asfalt der gjorde det meget vanskeligt at køre i regnvejr på Jyllands Ringen.

Der skulle køres 1 kvalifikation lørdag, samt 1 løb senere på dagen.

Jeg nåede kun at køre 4 omgange på den nye bane inden at jeg måtte en tur i asfalten i det glatte føre. Jeg var dog godt klar over at jeg var nød til at give mig 100% fra start af for at være sikker på at få en ordentlig start placering.

Det viste sig at give pote, da jeg fik en start fra 3 position af.

Teamet fik gjort cyklen klar til Race 1 der skulle køres i regn.

Dette skulle vise sig at blive et meget dramatisk løb, allerede på prøve omgangen var der en der væltede for enden af langsiden, jeg holdte hovedet koldt da starten gik, jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle køre mit eget løb, og det eneste jeg skulle koncentrere mig om var at finde et godt flow og holde mig på hjulene.

Undervejs i løbet var der mange der styrtede, jeg kunne også mærke at jeg var tæt på grænsen men jeg havde kontrol over cyklen, jeg sluttede løbet på en 2 plads, hvilket jeg var meget tilfreds med.

Søndag så vejret meget bedre ud, men det var stadig koldt og der var lovet regn kl 13.00. Løbet skulle køres 12:30.

Jeg skulle starte løbet fra 2 start position, jeg fik ikke den bedste start og lå 3 er i første sving, jeg kom dog hurtigt efter det og krydsede det ternede flag som nr 2 et stykke efter nr 1 men også et godt stykke før nr 3.

Så alt i alt har det været en god start på Danmarksmesterskabet 2016, og teamet har noget at bygge videre på.

Mathias Poulsen
Poulsen Racing


Læs mere om:
  • Mathias Poulsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde