FDM sport   25/04/16

Frederik Vesti sikrer sig gode erfaringer i Åbningsløbet på Jyllandsringen
En weekend med fuldt fokus på erfaringer i FDM’s nye racerklasse FDM Sport, har givet et godt udbytte for Frederik Vesti.
Resultaterne stod dog ikke helt mål med forhåbningerne. Men som klassens yngste og uden reel erfaring i en ægte racerbil, er placeringer sekundære, på nuværende tidspunkt

En 5. plads og en 6. plads blev weekendens målbare resultater. I sig selv godkendte resultater.


(Foto: Frederik Vesti Presse)

I første heat startede Frederik på position 2, efter en kaotisk tidstagning i snevejr. Men en teknisk fejl på bilen sendte ham ned på en slutplacering som nr. 5. Heatet gav gode erfaringer og Frederik var godt tilfreds med forløbet. Det var tydeligt at han havde farten, så nu var det bare at se frem mod næste heat. Undervejs i heatet var der lidt kontakt, så teamet fik travlt med at reparere bilen inden næste heat.

I pausen mellem de to heats fik teamet fikset problemet med bilen, og fik repareret den skade der var kommet ved kontakten i 1. heat. Alt var klart. Heatet blev kørt i tørvejr, men på en meget våd bane, så der gik ikke lang tid, for der var saftycar på banen. Her lå Frederik på en placering som nummer 6. Men en fokuseret indstilling gav ham et godt udgangspunkt, da saftycar kørte ind igen. Efter yderligere 2 omgange lå Frederik på en 3. position. Og da køreren på 2. pladsen, Andreas Jochimsen, laver en fejl for enden af langsiden, benytter Frederik sig af muligheden, og smutter forbi, sammen med Christian Rasmussen, der senere vandt heatet.

Nu blev jagten sat ind mod den førende Max Klinkby-Silver. Men glæden holdt kun knap to omgange. Hårdt presset af Christian Rasmussen på 3. pladsen, lavede Frederik en lille fejl i nedgearingen. Baghjulene låste, og bilen spandt rundt. Da han kom igang igen var han placeret som nummer 8. Men på løbets sidste omgange fik han sig kørt yderligere 2 placeringer op.

En resultatmæssig fornuftig weekend, og en erfaringsmæssig rigtig rigtig god weekend. Erfaringer der bliver taget med til næste løb i FDM Sport, og til næste weekend, hvor første afdeling af Formel Ford mesterskabet afvikles på Padborg Park.

Frederik Vesti Presse
Dan Knudsen


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 24/04/16 - Jyllandsringen - FDM sport

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk