24H Series   26/01/16

De kom..., De kørte..., men desværre ikke denne gang!
Og alligevel, sejrede vi på en måde!!
Team Sally Racing er netop vendt hjem til det kolde Danmark, fra 24h Dubai, med en fornem 4 plads i klassen, og 45 i løbet.
Teamet havde gjort sit hjemmearbejde, bilen var i topform, havde fundet 5 topmotiverede kører, og resten af teamet var næsten som hentet hjem fra et fitnesscenter!

Teamet valgte i år at stille op med tre rutinerede langdistancekører og to debutanter.

Debutanterne, Steffan Jusjong fra 1600 Challenge og med sin første sæson med licens samt Michael Vesthave fra ytcc, med to danmarksmesterskaber bag sig

Resten af kørerteamet er Peter Obel, Sune Marcussen og Martin Sally, og som alle er garvede kører i serien.

De fem seje chauffører efter en 24 timers arbejdsdag:

Fra venstre: Michael Vesthave, Peter Obel, Martin Sally, Sune Marcussen og Steffan Jusjong
(Foto: Christian Bardrum)

Løbet forløb ellers helt uden de store problemer, kun et par småskader på bilen tvang den i pit.

Bilen skal ved hjemkomsten fra Dubai opdateres lidt, så den er klar til at tage udfordringen op ved næste løb i serien, som er på Mugello banen, i Italien, i marts.

Teamet fik ved løbets gallaaften, overrakt præmier for en samlet 2 plads i FIA mesterskabet 2015 i seriens klasse A2. Peter Obel og Martin Sally fik ved den lejlighed også personlige præmier for deres præstation i 2015.

Teamets kører er selvfølgelig de mest synlige på og udenfor banen, men bag det hele står naturligvis nogle stærke kræfter, og uden dem, kunne det hele selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Nemlig i alt beskedenhed, Teamejer og chef Jesper Sally, samt Le Chef Pia Sally.

Jespers mangeårige erfaring fra ind,- og udland, er selvfølgelig en væsentlig årsag til teamets mange sejre, og selvfølgelig medvirkende årsag til at det er det danske team, der har hjemtaget flest sejre og pokaler i 24hseries.com

Uden mad og drikke, duer helten selvfølgelig ikke…….. Pia Sally formår på ganske få kvadratmeter og med få remedier, at trylle måltider frem, med op til 30 personer, som vi deltog med i Dubai.


(Foto: Christian Bardrum)

Sidst men ikke mindst, så består teamet derudover jo selvfølgelig af en række dygtige mekanikere, pitfolk, dækspecialister og mange flere. Alle en nødvendighed for teamets succes.
Alle en nødvendighed for at opretholde den høje og professionelle standard, der kendetegner Team Sally Racing.

Hvis du sidder med drømmen om at deltage sammen med dette team, så kan det selvfølgelig lade sig gøre.

Det eneste du skal, er at kontakte Jesper eller Martin Sally. På tlf.:40151570 eller 22486055.
De vil så, sammen med dig, strikke den rigtige pakke sammen til din succesoplevelse.
Løbsserien 24hseries.com, består resten af året i løb på følgende baner:
Mugello, Italien i marts, Silverstone, England i april, Zandvoort, Holland i maj, Paul Ricard, Frankrig i juli, Circuit De Barcelona-Catalunya, Spanien i september og med epilogen på BRNO, Tjekkiet i oktober.

Team Sally Racing siger tak for støtten og opbakningen i Dubai, og ser naturligvis frem til igen at køre med i næste løb.
Team Sally Racing
Bjarne Haa


Læs mere om:
  • Dubai Autodrome
  • 15/01/16 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk