Blancpain GT Sprint Series   12/10/15

Vellykket debut for Nicki Thiim
i sidste løb af Blancpain Sprint serien på Zandvoort
Blot en uge efter sæsonafslutningen og en sejr i det sidste løb for ADAC GT Masters, overgik Nicki Thiim forventningerne hos Audi med sin deltager ved det sidste løb i Blancpain Sprint Series på hollandske Zandvoort. Under kvalifikationsløbet lørdag opnåede han en andenplads og i hoved-løbet søndag tog han tredjepladsen.

Kort efter finalen i ADAC GT Masters, skulle Nicki Thiim allerede på banen igen. Ved sæsonens sidste løb for Blancpain Sprint serien på Zandvoort, erstattede Nicki Thiim belgiske Laurens Vanthoor, der var blevet såret alvorligt under det seneste løb i Blancpain Endurance Series på Misano. Sammen med sin belgiske holdkammerat Frederic Vervisch startede Nicki Thiim på Zandvoort i en Audi R8 LMS for belgiske Audi Club Team WRT.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Allerede under de to frie træningssessioner lagde Nicki Thiim ud med at sætte de næst-hurtigste omgangstider på hans yndlingsbane i klitterne, og derefter om eftermiddagen satte han endda den hurtigste tid. Det gav selvtillid til kvalifikationen lørdag morgen, hvor Thiim sluttede med en tredje position på startgrid, og sikrede sig dermed en optimal position til kvalifikations-løbet lørdag eftermiddag.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

I det en times lange kvalifikations-løb, udnyttede Nicki Thiim straks sin chance, da hans holdkammerater Christopher Mies og Robin Frijns lavet en fejl. Straks overtog Thiim anden position i løbet, som holdt til han overlod sin Audi til holdkammeraten Frederic Vervisch, ved det obligatoriske pitstop. Ved slutningen af løbet rakte det ikke helt til en sejr, da den sejrende Bentley med Vincent Abril og Maximilian Buhk var urørlige.

"Jeg er meget tilfreds med resultatet af løbet. Teamet har gjort et stort stykke arbejde og forberedt bilen perfekt til od. Nu må vi se, hvad der sker i løbet i morgen!" sagde Nicki Thiim efter løbet.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Ved løbet søndag eftermiddag, startede duoen Thiim / Vervisch fra anden position, efter placeringen i kvalifikations-løbet - ikke en nem opgave for den unge belgier, som også mistede et par positioner ved starten. Men en kort safety-car fase fik igen skubbet feltet lidt tættere sammen, og Vervisch var i stand til at vinde terræn igen. Som søster bilen til startnummer 1, der aktuelt lå bag Thiim og Vervisch, besluttede Team WRT at foretage en udskiftning af placeringerne, da Christopher Mies og Robin Frijns stadig havde chancer for mesterskabstitlen. Og dermed kunne Vervisch overdrage sin Audi R8 LMS til Nicki Thiim på en tredje plads.

Nicki Thiim viste igen sit potentiale og kørte til tider de hurtigste omgangstider, men holdt ryggen fri for sine holdkammerater så de bevarede deres titelchancer lidt endnu.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

"Det var en stor weekend for mig her på Zandvoort. Holdet gjorde et stort stykke arbejde, organiseringen af serien er helt fantastisk, og jeg er meget tilfreds med en 2. og 3. plads i løbene. I dag ville jeg være kørt hurtigere under løbet, men jeg ønskede ikke at gøre noget dumt - jeg var her trods alt primært for at støtte Christoffer (Mies) og Robin (Frijns)!" siger Nicki Thiim om sin debut-weekend i Blancpain Series.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Allerede i den kommende weekend går det løs igen for Nicki Thiim. På Hockenheimring køres dette års sæsonfinale af Porsche Carrera Cup hvor Nicki Thiim prøver på i det mindste at tage vice-titlen i mesterskab.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde