Rallycross   21/09/15

Fiasko er succesens grimme fætter
At der ikke er langt mellem succes og fiasko blev Ulrik Linnemann virkelig mindet om denne weekend i Barcelona.
Ulrik og teamet havde taget den lange tur sydpå for at forsvare den flotte anden plads han besad i Europa mesterskabet i Super 1600 Rallycross.

Inden afgang var der virkelig blevet kigget grundigt på teamets peugeot 208, som har været så frygtelig meget igennem. Efter weekenden i Frankrig hvor Ulrik kæmpede sig op på en flot flot anden plads i EM, var bilen lettere medtaget efter besøg af en Russer, så der blev strøget og pudset i værkstedet i Himmerland. Såvel det kosmetiske som det mekaniske fik en grundig overhaling, og det var da også med ro i sindet at Ulrik satte sig i bilen til den fri træning lørdag formiddag.


(Foto: Johnny Loix)

Herfra skulle det dog hurtigt vise sig at blive en weekend helt anderledes end det manuskript som Ulrik og teamet havde indøvet. Under den frie træning går gearkassen i stykker, og der skal derfor arbejdes på højtryk i teltet for at montere en anden gearkasse, inden starten på første heat. Lodtrækningen til første heat runde havde tildelt Ulrik en plads i det første heat, så tiden var derfor knap. Det skulle dog også vise sig at det var de berømte sidste fem minutter der blev en mangelvarer. Da Linnemann Motorsports barske drenge var færdige med bilen, var lågen lukket, og første heat blev kørt uden den danske duo.


(Foto: Johnny Loix)

Anderledes gik det til andet heat, hvor de var rettidigt fremme til start - point sultne og med både Ulrik og Frida i gear. Da starten går knækker der en trækaksel, og heatet må gennemføres med kun træk på et hjul, hvilket resulterer i en katastrofal heat tid.

I tredje heat begynder det at ligne den Ulrik Linnemann vi kender, her sætter han anden bedste tid.

Nu skal bilen have et ordentligt tjek, så vi er klar til søndagens fjerde heat, et heat som skal sidde lige i skabet hvis vi skal videre til semifinaler og finaler. Det er ikke umuligt at nå semifinalerne, men der skal køres rigtig stærkt i morgen – ordene kommer fra en slukøret Ulrik Linnemann da lørdagens strabadser endelig er til ende. Under søndagens warm up kører bilen nærmest perfekt, og det er derfor også med stor ærgrelse at fjerde heat bliver en gentagelse af andet heat – endnu en gang knækker en trækaksel, og dette resulterer igen i en katastrofal heat tid. Udfaldet heraf bliver at weekenden slutter tidligt for Linnemann Motorsport, da der ikke er samlet point nok til semifinalerne.


(Foto: Johnny Loix)

Efter den her weekend rykker vi fra en samlet anden plads, og til en samlet tredjeplads i mesterskabet. Efter en teknisk efterkontrol er en kører blevet frataget sine point, og Ulrik rykker derfor op på den samlede 3. plads i mesterskabet. For vores vedkommende er førstepladsen uden for rækkevidde, men sølvet kan vi stadig nå. Italien bliver spændende, og selvfølgelig afgørende da det er finalerne, men den weekend skal virkelig bare sidde lige i skabet. Intet må gå galt for os, så nu venter der en grundig gennemgang af bilen hjemme i værkstedet, for at sikre os at den er klar til finalen om fire uger. Jeg er naturligvis skuffet, men det er desværre en del af gamet og den risiko der er ved at køre race. Der er ikke langt fra succes til fiasko, og den her weekend skal bare i glemmebogen – således runder Ulrik weekenden af på en telefon fra Spanien.

Linnemann Motorsport

KCJ FOTO


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde