Rallycross - DM   16/09/15

Debut til ung kartkører i DM finalen i rallycross
Den kun 17 årige Magnus Dall fra Ringsted, fik sin debut i rallycross da DM finalen kørtes på Nysum banen den 12. September. Han stillede til start i Super 1600 klassen i Dall Racings Renault Clio Super 1600.

Magnus har i flere år kørt kart med rigtig mange flotte resultater, senest i Rotax Challenge og i Nordisk Mesterskab, i DD2 klassen.


(Foto: Dall Racing)

"Nu er tiden kommet, hvor jeg syntes jeg skal videre i min motorsportskarriere, og er rigtig glad for at jeg nu har fået muligheden for at køre Super1600 rallycross, i den rigtige fine Renault Clio, som min far også har kørt i" udtaler Magnus.

Det har længe været planen at Magnus skulle skifte til rallycross, men det har været forholdsvis vanskeligt at skifte fra kart til rallycross, da det kræver en helt anden kørestil, og det kræver selvfølgelig at man også kan teste en masse km på rallycross baner, og det er meget vanskeligt i Danmark.....heldigvis har FDM Sjællandsringen været meget behjælpelig, og senest har Nysum banen også givet Magnus noget tid på banen, men det er slet ikke nok, siger Kim Dall.

I kart har vi været vant til altid at kunne træne og teste alt det vi havde lyst til, men denne mulighed findes ikke til de unge kørere der vil videre i rallycross, det ses jo også tydeligt at de fleste nye rallycross kørere kommer fra folkerace og cross kart, slutter Kim Dall.


Det er blevet meget lidt træning i bilen
(Foto: Dall Racing)

"Jeg har kun testet en enkelt dag på en rallycross bane, og har slet ikke prøvet en rallycross start endnu, men det får jeg jo nok lov til når jeg holder til start på lørdag" siger Magnus, med et skævt smil, som glæder sig helt vildt til sin debut, hvor han håber på at få kørt nogle spændende heats, og få god fart i bilen.


Magnus ved Dall Racing's Renault Clio Super 1600
(Foto: Dall Racing)

Weekendens DM Finale på Nysum banen blev det til en helt igennem fantastisk debut af kun 17 årige Magnus Dall.

Dette løb var Magnus’ første rallycross løb, og var mest tiltænkt som et ”træningsløb”, men det skulle hurtigt vise sig at Magnus mente noget andet.

Magnus lagde fornuftigt ud i første heat, men allerede her viste det sig at Magnus ikke havde intentioner om at flytte sig for de etablerede kørere, hvilket også kunne ses på bilen efter heatet, men det blev hurtigt klaret af det dygtige serviceteam, så han igen kunne være klar til 2. heat.


Magnus fik hurtigt styr på den nye kørestil
(Foto: Dall Racing)

”Det er en helt anden kørestil end jeg er vant til fra karting, men jeg synes hurtigt jeg fik fat i den rigtig kørestil og begyndte også at få mere og mere fart i bilen” siger Magnus Dall, som efter de fire indledende heats var nr 4 i Super1600 klassen og skulle dermed starte som P2 i 2. semifinale, hvilket oversteg alle vores forventninger inden løbet.

En 3. plads i semifinalen kvalificerede ham så som P5 til finalen, så nu skulle han så stå sin prøve i sin første DM finale…


Magnus så målflaget flere gange i weekenden
(Foto: Dall Racing)

Magnus fik hurtigt kørt sig frem til en 4. plads og det er da også denne placering han har i mål, efter Jacob Schnoor i Peugeot 106 Maxi, Jan Petersen i Citroën C2 Super1600 og Michael Sørensen i Honda Civic, men da Michael Sørensen senere bliver diskvalificeret for ”undervægt” er det altså Magnus Dall i Renault Clio Super1600 som slutter på 3eren……


En glad og stolt Magnus Dall
(Foto: Dall Racing)

”Det overstiger helt mine egne forventninger, siger Magnus Dall, jeg troede selv jeg skulle bruge meget mere tid til at omstille mig fra karting til rallycross, men med dette resultat er jeg meget fortrøstningsfuld for fremtiden” slutter han…

Nu står den på adskillelse og kontrol af bilen, inden Magnus skal køre finalen i Tysk Rallycross på Estering d 11. oktober.

Dall Racing
Kim Dall


Læs mere om:
  • Magnus Dall
  • Nysum
  • 12/09/15 - Nysum - Rallycross - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk