Blancpain GT Endurance Series   24/07/15

Spa - SuperPole - Thiim lige uden for top-10
Efter at Phoenix Racing, med Nicki Thiim på holdet, torsdag havde kvalificeret deres Audi R8 LMS med startnummer 5 til Superpole, med fjerde hurtigste tid, drejede det sig fredag om start-rækkefølgen på de første 20 biler, til 24-timers løbet på rutsjebanen i Ardennerne.

Betingelserne for en position mellem top 10 var ganske gode efter torsdagens to kvalifikationer. Her havde Phoenix Racing, med Nicki Thiim, Chris Mamerow og Christopher Mies, sluttet træningen på en fjerdeplads.


Phoenix Racing
(Foto: Audi Motorsport Media)

Nicki Thiim fik opgaven om at sætte den hurtigste tid, men danskeren klagede bagefter over at der ikke var en helt optimal balance i deres Audi R8 LMS, og han kunne ikke presse den sidste tid ud af bilen, hvilket betyder at holdet med Nicki Thiim, Chris Mamerow og Christopher Mies, starter fra en 12. plads i 24-timers løbet på Spa Francorchamps, der starter lørdag kl 16:30. Men - 24 timers løbet er jo netop på 24 timer. Alt kan ske.


Phoenix Racing
(Foto: Audi Motorsport Media)

Helt i front starter en anden Audi R8 LMS, med Frank Stippler, Nico Müller, Stephane Ortelli. I alt deltager 57 biler i weekendens løb.

Thiims tid var lige under et sekund fra Stipplers, og var egentligt "kun" den 16. bedste tid fra SuperPole, men der blev efterfølgende uddelt staffe til 5 kørere, der fik frataget deres hurtigste tider, hvilket gav Thiim et skub opad til 12. pladsen.

På Blancpain seriens officielle hjemmeside kan man fra kl 16:00 se løbet live på www.blancpain-gt-series.com/live.

EuroSport transmitterer en del af løbet lørdag på Eurosport DK fra kl 16:15 -17:18 og 18:00 - 20:00, samt på EuroSport fra kl 20.30 - 22.30, og derefter på søndag på EuroSport fra 08.30 - 09.30, samt på EuroSport DK fra 15:03 - 16:38.

Tider fra SuperPole
Pl. # Klasse Team Bil Tid Diff
1 2 Pro Audi Sport Team WRT Audi R8 LMS 2:18.130
2 58 Pro Von Ryan Racing McLaren 650 S GT3 2:18.147 0.017
3 11 Pro-Am Kessel Racing Ferrari 458 Italia 2:18.176 0.046
4 59 Pro Von Ryan Racing McLaren 650 S GT3 2:18.254 0.124
5 8 Pro Bentley M-Sport Bentley Continental GT3 2:18.350 0.220
6 1 Pro Belgian Audi Club Team WRT Audi R8 LMS 2:18.412 0.282
7 46 Pro BMW Sports Trophy Team Marc BMW Z4 2:18.451 0.321
8 84 Pro Bentley Team HTP Bentley Continental GT3 2:18.482 0.352
9 7 Pro Bentley M-Sport Bentley Continental GT3 2:18.492 0.362
10 45 Pro BMW Sports Trophy Team Marc BMW Z4 2:18.711 0.581
11 32 Pro-Am Leonard Motorsport AMR Aston Martin Vantage GT3 2:19.040 0.910
12 5 Pro Phoenix Racing Audi R8 LMS 2:19.123 0.993
13 12 Pro-Am TDS Racing BMW Z4 2:19.196 1.066
14 6 Pro Phoenix Racing Audi R8 LMS 2:19.262 1.132
15 9 Pro Roal Motorsport BMW Z4 2:19.373 1.243
16 99 Pro ROWE Racing Mercedes SLS AMG GT3 2:19.403 1.273
17 21 Pro Black Falcon Mercedes SLS AMG GT3 2:19.791 1.661
18 18 Pro-Am Black Falcon Mercedes SLS AMG GT3 2:19.884 1.754
19 51 Pro-Am AF Corse Ferrari 458 Italia 2:20.311 2.181
20 79 Pro-Am Ecurie Ecosse BMW Z4 2:20.645 2.515

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Spa-Francorchamps
  • 26/07/15 - Spa-Francorchamps - Blancpain GT Endurance Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde