RCZ   02/07/15

Michael Carlsen vender tilbage til favoritbane
Det er godt nok ikke en decideret hjemmebane, Michael Carlsen kører sit næste løb på, men derfor ser han alligevel frem til weekenden, for her skal han køre på en af sine favoritbaner. For når de godt 1.600 kilometer er blevet tilbagelagt på ruten fra hjemmet i Vissenbjerg til Circuit du Val de Vienne, er han klar til at køre race på den franske bane, som han har kørt flest gange på – og som hører til blandt favoritterne.

”Det er tredje gang, at jeg skal køre race på Val de Vienne, og det er en rigtig fed bane – specielt for en dansk kører,” siger Michael Carlsen, der for anden gang i denne sæson er til start i den franske Peugeot RCZ Cup.


For anden gang i denne sæson starter Michael Carlsen på en fransk bane

”Val de Vienne-banen minder meget om de danske baner. Den har svingkombinationer, som hænger sammen, og det er en dejlig bane at køre på. Det en bane, som passer mig rigtig fint. Ja, den passer godt til danske racerkørere, for det har vi også set med Peugeot Spider-kørerne, når de været dernede for at køre.”

Siden 2012 har den tidligere dobbelte DTC-mester været fast deltager i den franske Peugeot RCZ Cup. De logistiske udfordringer har gjort, at det aldrig er blevet til en komplet sæson med deltagelse i alle mesterskabsafdelinger, men tre nøje udvalgte løb hvert år. Her er Circuit du Val de Vienne så atter kommet med på listen.

”Jeg tror, at det bliver en løbsweekend, hvor jeg kan gøre mig gældende. Ikke bare i gentleman cuppen, som jeg har vundet flere gange, men også generelt,” siger Michael Carlsen.

”Jeg var godt kørende i det første løb i år i Peugeot RCZ Cuppen, hvor jeg i år har været rigtigt konkurrencedygtig, og når klassen så også skal køre på en bane, som passer mig godt, så skal jeg nok være godt kørende.”

Carlsen Motorsport


Læs mere om:
  • Michael Carlsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk