Crosskart   01/07/15

Casper B Larsen viser storform
inden 2. og 3. afd. af NEZ i Litauen og Letland
Casper deltog i 3. afdeling af det norske mesterskab den 27. juni på Rallebanen i Bø, nord for Skien.
Inden 3. afdeling af NM var Casper på en samlet 4. plads i mesterskabet, så der skulle skrues op for gas spjældet, for at komme længere op i placeringen.

Rallebanen ligger i et utroligt smukt landskab, omgivet af høje fjelde og skove. Banen skulle vise sig at være meget teknisk og fysisk krævende, så der ventede kørerne noget af en overraskelse på løbsdagen.

Ved ankomsten på banen, fredag den 26. juni, ankom teamet i højt solskin og 23 grader, og dette skulle vise sig at holde hele løbsdagen lørdag.

Casper finder hurtig rytmen i banen under dagens træning og er nu klar til de indledende heat.

1. heat bliver til en 2. plads. 2. heat til en 3. plads, og det 3. heat bliver til en andenplads.

Så Casper ligger nu nr. 3 til finale heatet og skal holde i forreste række.

Starten går og Casper skyder frem i front med den førende norske mester Aleksander Bjørnstad. Nu går den vilde jagt ind på Bjørnstad. Det skulle også hurtig vise sig at Bjørnstad og Casper B Larsen hurtig fik lagt afstand til resten af feltet. Casper prøver at presse Bjørnstad mere, men må kæmpe lidt på grund af tekniske problemer. Casper formår dog at holde en kart-længdes afstand op til Bjørnstad i mål.

Casper ligger nu nr. 3 i det norske mesterskab, med 4 point forskel til nr. 2 og 19 point til den førende Bjørnstad.

De 2 kørere som ligger på 1. og 2. pladsen i NEZ, er norske Bjørnstad og Thomas Holmen, som Casper B Larsen ligger i top 3 sammen med i det norske mesterskab.

Casper ligger på en 10. plads i NEZ, efter første afdeling i Høljes i Sverige, hvor Casper blev tildelt sort flag.

CBL-crosskart racing


Læs mere om:
  • Casper B. Larsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk