Le Mans   13/06/15

Le Mans - 7. time
Le MansNu begynder dagslyset så småt at trække sig tilbage fra den franske bane, giganterne Porsche og Audi ligger og kæmper i front for at ligge placeret på den eftertragtede førerposition.

De førende LMP1 biler ligger på omgangshøjde og kæmper frem og tilbage, her efter den syvende time er det René Rast med Audi R18 #09 der ligger i front med Mark Webber i #17 Porsche 919 efter sig. Der kæmpes også om tredjepladsen her er det Audi #07 der ligger foran Porsche 919 #18, det er skønt at se kampene mellem dem.

I GTE Pro fronten er den førende Aston Martin rykket tilbage og Corvette #64 er kommet i front.

Danskerbilen kører stadig hurtigst i deres klasse, Marco Sørensen er hoppet ud af bilen og det er Christoffer Nygaard der skal køre bilen ind i det første kapitel af den kommende mørkekørsel. Bilen ligger stadig på syvende pladsen i GTE Pro klassen.

Vores øvrige danske kørere ligger efter syv timers kørsel placeret således:

Michael Christensen's Porsche #91 har stadig Jörg Bergmeister bag rattet, og teamet ligger på en flot fjerdeplads i GTE Pro.

David Heinemeier Hansson's LMP2 Ligier JS P2 - HPD #30 køres af Ryan Dalziel og de ligger på syttendepladsen.

Michael Christensen's Porsche #91 køres af Jörg Bergmeister og de ligger på en flot fjerdeplads.

Kristian Poulsen's #50 Chevrolet Corvette C7R køres af makkeren Paolo Ruberti og bilen ligger stadig på 12. pladsen i GTE Am klassen.

I slutningen af den syvende time er de førende:

LMP1 #17 Audi R18 e-tron quattro - René Rast
LMP2 #47 Oreca 05 - Nissan - Matthew Howson
GTE Pro #64 Chevrolet Corvette C7R - Jordan Taylor
GTE Am #98 Aston Martin Vantage V8 - Pedro Lamy

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 14/06/15 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde