ADAC GT Masters   07/06/15

De lokale vandt søndagens løb
Lamborghini viste de horn som både er symboliseret på bilens logo og i logoet for Red Bull Rings navn. Søndagens løb blev vundet af Adrian Zaugg og Mirko Bortolotti og kørte dermed en debut sejr hjem til mærket. Det var første sejr til Lamborghini Huracán.
Det var faktisk også første hjemmesejr til Grasser Racing der bor lige om hjørnet i Knittelfeld.

Huracán mandskabet kunne dermed også sørge for at det blev til en dobbeltsejr over weekenden idet Gallardo mandskabet vandt lørdagens løb. Desværre er det sådan at Huracán mandskabet ingen points får med fra løbet da det er et gæstemandskab der ikke kan indtjene points, eller rettere tage points fra de faste deltagere. I stedet er det David Russell og Tomas Enge - i Lamborghini Gallardo - der får maksimumpointene med hjem. Philipp Eng og Klaus Bachler i Porsche blev nummer tre i løbet.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Det blev en ekstra varm affære i søndagens løb, idet der igen var omkring de 30 grader, og i et løb med tætte dueller, steg temperaturen yderligere. Det var mestendels Lamborghini og Corvette der udkæmpede duellerne i front. Daniel Keilwitz i Corvette tog starten og lagde sig i spidsen foran pole sætteren Tomas Enge i Lamborghini. Tomas Enge måtte dog overlade sin placering til mærkekollegaerne i Huracán'en. Keilwitz var stukket af, men føringen blev reduceret til et par sekunder af Huracán bilen. I forbindelse med det obligatoriske førerskifte midtvejs i løbet, var udfaldet afgjort. Lambo'en med Zaugg og Bortolotti præsterede et hurtigere pitstop og kom i føring, da Corvetten samtidigt måtte udgå efter blot få omgange efter førerskiftet. Der var seriøse problemer med bagtøjet i bilen. Dermed kunne de to Lamborghini mandskaber sørge for en dobbeltsejr.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Philipp Eng og Klaus Bachler kom som tidligere nævnt ind på en placering som nummer tre, mens Sebastian Asch og Luca Ludwig med en fjerdeplads lige akkurat forsvarede den samlede føring som de var kommet i front med i lørdagens løb.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Heller ikke søndag var noget specielt prangende løb for Jordan Lee Pepper og Nicki Thiim. Det blev til en slutplacering som nummer 13.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Næste løbsweekend i serien er om 2 uger hvor der køres på Spa-Francorchamps banen i Belgien.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Red Bull Ring
  • 07/06/15 - Red Bull Ring - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde