Classic Race Aarhus   23/05/15

Nordeuropas smukkeste racefestival har sluppet bilerne løs
CRAAClassic Race Aarhus er i gang og slår alle rekorder
Royale, motorsportsstjerner og glade gæster strømmede i dag til Aarhus. Classic Race Aarhus er i gang og i år slår racerfestivalen alle rekorder.

Solen skinnede fredag over det sydlige Aarhus hvor over 300 racervogne er meldt til, det er højeste antal nogensinde i løbets historie. Blandt kørerne er af de allerstørste motorsportsstjerner herhjemme, her i blandt verdens mest vindende racerkører Jan Magnussen. Også Hans kongelige Højhed Prins Joakim er dukket op med store forventninger. Han deltager i 65 klassen.


(Foto: craa.dk)

Der er solgt over 30.000 billetter, hvilket er rekord og racefestivalen nærmer sig udsolgt. Der er blevet kørt flere træningsture i de forskellige klasser, og publikum har allerede fået flere store oplevelser.

Det hele kulminerede med den officielle åbningsceremoni først på aftenen, hvor ministre, ambassadører, borgmester, rådmænd og en prins satte gang i en fantastisk racefestival.

I morgen bliver Formel 1 feltet på 13 vogne også luftet på der er kendt som en af de smukkeste og mest spektakulære racerbaner i Nordeuropa.


(Foto: craa.dk)

Omkring 150 journalister og fotografer fra ind og udland deltager i de tre dage den aarhusianske racefestival varer.

Classic Race Aarhus er en non-­‐profit organisation og overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn. Løbet blev i år, for anden gang, udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark. Flere end 750 frivillige hjælper til før, under og efter løbet. Classic Race Aarhus bliver afholdt for sjette gang i weekenden 22 – 24 maj 2015.

Classic Race Aarhus
craa.dk


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 24/05/15 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde