Audi Sport TT Cup   03/05/15

Hockenheim løb 2 - Nicolaj igen på andenpladsen
Dennis Marschall vinder løb 2
Efter en smart overhaling lykkedes det for den unge tysker Dennis Marschall at vinde sæsonens andet løb af Audi TT Cup på Hockenheimring. Den danske kørere Nicolaj Møller-Madsen bliver endnu en gang henvist til andenpladsen, Belgieren Alexis van de Poele sluttede på tredjepladsen

Lige fra starten på andet løb blev løbet domineret af den danske kører Nicolaj Møller-Madsen, han holdt sin føring flot og det lignede en sikker sejr, men et sammenstød længere nede i feltet fik en safetycar på banen og det samlede påny feltet.


Nicolaj Møller-Madsen lå i front gennem det meste af løbet.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter banen atter blev frigivet lå Nicolaj Møller-Madsen atter i front og kunne afvise angrebene fra Dennis Marschall, desværre kom der safetycar på banen igen og med kun tre omgange tilbage efter løbets frigivelse, kom der igen hårde angreb fra Dennis Marschall, og på den sidste omgang skiftede de to kørere plads og det blev en sejr til tyskeren. Efter løbets 13 omgange lå danskeren i front det meste af tiden og han sluttede løbet på en andenplads foran belgieren Alexis van de Poele.


Løbets vinder Dennis Marschall foran Nicolaj Møller-Madsen.
(Foto: Natascha Theisen)

Audi TT Sport Cup holder en lille pause inden turen fortsætter mod Nürnberg hvor sæsonens næste afdeling finder sted den 26.-28 juni på gadebanen Norisring.


På podiet er det fra venstre kørerne Nicolaj Møller-Madsen, Dennis Marschall og Alexis van de Poele.
(Foto: Natascha Theisen)

Kilde: Natascha Theisen, Media Office Theisen

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Hockenheim
  • 03/05/15 - Hockenheim - Audi Sport TT Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde