DM Rally   28/04/15

Sådan, DM føring til Jacob Jensen
Hele Team RacerShoppen’s indsats gav personlig succes til Jacob Jensen i hans hurtige Peugeot 208 R2 rallybil, hvor han sammen med codriver Claus Kammersgaard kørte sig i front i DM rallyregi, med en 1. plads i klassen og 7’er generelt i det store felt på 70 tilmeldte biler, til DM1/MRS 1/Rally Sønderborg med base i Rødekro.

Selvom målet er den samlede sejr i DM regi når året er omme, så var denne sejr en milepæl i den unge rallykøres karriere, for til Rally Sønderborg viste han både den nødvendige hurtighed og ro, i Danmarks bedste og internt hårdeste rallyklasse, her er der ikke plads til fejl og at være en langsom starter, begge ting lykkedes til fulde denne lørdag.


Jacob Jensen
(Foto: Allan Post)

Vinterens gennemgang af bilen fra a til z, hvor nye opgraderede dele er monteret, kombineret med input fra Michael Sørensen under test i Struer, og derefter et vellykket Rally grand Prix, alle disse parametre gav en god optakt til denne første DM afdeling med base i Rødekro.


Jacob Jensen
(Foto: rallyfoto.dk)

Prøvernes sværhedsgrad hører til i kategorien ’svært og udfordrende’, og Jacob havde til starten af dette løb det rigtige spændingsniveau, så han vist fart fra første kørte meter. I pausen var der ro på, og serviceteamet havde helt styr på 208eren mekanisk, der var smil på hele vejen rundt. Dækvalget var på dagen en gambling, og til de tre første prøver sad dette lige i skabet, men da regnen kom til anden gennemkørsel blev der valgt slicks, ikke optimalt. Dette kostede et 10 sekunders tidstab efter en mindre afkørsel i botanikken på Prøve 4, men alligevel formåede Jacob at køre hurtigt og med ungdommens ’kløgt og erfaring’, så en 1. plads i klassen og 7’er generelt var resultat af dagens anstrengelser, fantastisk.


Jacob Jensen
(Foto: Jørgen Turking)

Resultatet afspejlede den mave fornemmelse som teamet havde op til løbet, og Jacob og Claus har lige steppet op hvad angår fart og fejlmargen i forhold til 2014, linjen er nu lagt til et godt år, og til slut en TAK til konkurrenterne for en hård fight, og Team RacerShoppen ved, at der bliver hård konkurrence hele året igennem.


(Foto: Allan POST)

Allan Post


Læs mere om:
  • Aabenraa
  • 25/04/15 - Aabenraa - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk