Citroën DS3 Cup   28/04/15

Gode takter ved sæsonstarten for Jacob Mathiassen
Det blev vist gode takter fra Jacob Mathiassen ved sæsonstarten i Citroen DS3 Cup.
Den første afdeling blev kørt på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg, og her skulle Jacob dyste mod 13 andre kørere.

Inden denne sæson har den unge kører også deltaget i Yokohama 1600 Challenge og Yokohama Supercup, men til 2015 faldt valget på Citroen DS3 Cup, hvor feltet består af helt ens biler. Bilerne har 200hk med en 6-trins manuel gearkasse og har optil denne sæson også fået monteret spær. Bilen er lejet af Insight Racing, som står for klargøring og service mellem weekenderne, mens M.Motorsport selv står for at skrue på bilen på banen.

Lørdag eftermiddag skulle træningen køres, og her kørte Jacob 2. hurtigste tid, så teamet var meget fortrøstningsfulde i forhold til resten af weekenden.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

Mens træningen blev kørt i tørvejr, var vejret skiftet til finregn, da kvalifikationen skulle køres senere på eftermiddagen. Bilen er, på trods af et par testdage, stadig ret ny for teamet, så regnvejrsopsætningen drillede lidt, at det kun rakte til 3. startposition. Det var dog stadig et rigtig godt udgangspunkt for den Hobro IK farveinspirerede DS3’er med nummer 10 på siden.

Søndag eftermiddag var det endnu engang blev tørvejr, så humøret i teamet var højt. Da de 5 røde lamper slukkede, skød Jacob hurtigt af sted og var allerede i 2. position inden det første sving. Her lå han og åndede Rasmus Klarskov i nakken i flere omgange, inden at det halvvejs i løbet lykkedes for den unge Hobrogenser at komme bedre ud på langsiden, hvorefter han kunne bremse sig indenom i sving 1. Føringen holdt helt til det ternede flag, og glæden i teamet var stor. Helt ny bil, helt ny løbsserie, og så en sejr allerede første gang.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

Glæden varede desværre ikke så længe, da bilen viste sig at være sølle 3kg for let i forhold til minimumsvægten. Teamet havde ellers kontrolleret, at alt burde være som det skulle inden heatet, så de var meget overraskede over meldingen. Reglerne siger, at hvis man vejer for lidt, så bliver man diskvalificeret – så 20 gode point blev hurtigt til 0 igen.

Men der var ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen til heat 2. Fra 14. startposition var der kun 1 vej – og det var fremad. De første 3 konkurrenter var allerede passeret inden sving 1, og lidt tumult længere fremme i rækkerne gjorde at Jacob kunne fuldføre første omgang af løbet helt oppe på 6. pladsen. På de resterendene 12 omgange af løbet blev yderligere 3 konkurrenter passet og hentede ind på 2. pladsen med hastige skridt. For Jacobs skyld måtte løbet godt havde varet et par omgange mere, så han også kunne snuppe 2. pladsen, men det blev til en flot 3. plads, da det ternede flag blev passeret.

Sæsonens første 15 point var dermed i hus.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

”Jeg kæmper mig stille og roligt frem gennem feltet, og lader løbet komme til mig. Men vi er rigtig tilfredse med heat 2, og selvfølgelig meget ærgelige over heat 1 fik den udgang som den gjorde”, opsummerer Jacob.

Mesterskabsmæsigt var det ikke den bedste weekend med 0 point i heat 1, samt en dobbeltsejr til den nok værste konkurrent i mesterskabet. Men på den anden side, så viste M.Motorsport at der var rigtig god fart i bilen, og at de er meget fortrøstningsfulde for resten af sæsonen.

Næste løb for M.Motorsport og Jacob Mathiassen køres 29.-31. maj på Rudskogen i Norge.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve Rudskogen. Jeg har hørt at det er en rigtig fed bane at køre på, men har endnu til gode at køre på den. Så det bliver helt sikkert en oplevelse,” slutter Jacob Mathiassen.

M.Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Jacob Mathiassen
  • Jyllandsringen
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde