DTC   16/04/15

AutoMester bliver ny titelsponsor for DTC
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDanmarks største frivillige værkstedskæde bakker op om den danske racerserie
Værkstedskæden AutoMester og løbsarrangøren FDM-DTC Motorsport A/S har indgået en ny samarbejdsaftale om, at Danmarks største frivillige værkstedskæde bliver ny titelsponsor for den store danske racerserie, DTC – Danish Thundersport Championship.

”I DTC er vi meget glade for sponsoratet, for det beviser, at der er stor interesse for netop denne klasse fra den danske bilbranche,” siger promotor Peter Elgaard.

”Fremover bliver navnet AutoMester DTC for løbsserien, som kan se frem til en meget spændende sæson, hvor der bliver masser af deltagere, løb på landets tre permanente racerbaner og ved de to gadeløb i Aarhus og København samt ikke mindst live-dækning på den nye kanal TV2 Sport.”


Danmarks største frivillige værkstedskæde – AutoMaster – bliver ny titel sponsor for DTC-serien

Hos AutoMester-kæden har man store forventninger til det nye titelsponsorat.

”Vi har valgt at indgå et samarbejde med DTC-serien, da netop denne motorløbsserie om nogen når ud til vores kernekunder, som er de danske privatbilister,” siger Tommy Stuckert, der er kædechef for AutoMester-kæden.

”Henved 100.000 tilskuere vil i den kommende sæson følge DTC-løbene rundt på banerne, og hertil kommer alle de seere, som vil se de direkte transmissioner hjemme i lænestolen. Det gør DTC-serien ganske unik. Samtidig er der også en perfekt synergi mellem netop deltagerne i denne løbsklasse og vores mere end 400 AutoMester-værksteder rundt omkring i Danmark. I DTC-klassen sørger et dygtigt mekanikerteam for at hjælpe køreren frem til sejren. På vores værksteder arbejder vores mekanikere for at hjælpe de danske bilister til at blive bedre kørende.”

Årets sæson begynder 25.-26. april på FDM Jyllandsringen, hvor man udover AutoMester DTC også vil kunne opleve to motorcykelklasser, Yokohama Super Cup, Yokohama 1600 Challenge, FirstStop Special Saloon Car og Citroën DS3 Cuppen.

”Det bliver en løbsweekend, hvor vi kombinerer motorløbene med show og underholdning for både tilskuere og sponsorer,” fortæller Peter Elgaard. ”Der bliver et kendisløb. Fans får mulighed for at opleve racerfornemmelsen fra en af de minibusser, vi indsætter under AutoMester DTC-klassens shakedown, ligesom løbsweekenden afsluttes med sponsorkørsel.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde