CHGP   01/03/15

65-klassen melder alt udsolgt til CHGP 2015
CHGPKørertilmeldingerne til sommerens Copenhagen Historic Grand Prix den 1.-2. august på Bellahøj Park strømmer til og vidner om stor tilslutning til den klassiske
Traditionen tro er løbsprogrammet til Copenhagen Historic Grand Prix bredt og tæller i 2015 hele fem historiske klasser. Desuden vil publikum også kunne opleve moderne motorsport i form af Danish Thundersport Championship (DTC), der vil køre en fuld tællende mesterskabsafdeling i forbindelse med den traditionsrige racerweekend.

Det er tredje gang Copenhagen Historic Grand Prix besøger Bellahøj Park, og der venter publikum og gæster på tilskuertribunerne, og arealet omkring den 2,6 km lange racerbane, en farverig pallette af motorløb. Her fem måneder før Copenhagen Historic Grand Prix er kørertilslutningen i alle klasser allerede virkelig høj, og i 65-klassen meldes der sågar udsolgt med hele 32 tilmeldte racerbiler.


(Foto: Bosse Hansen)

”Vi er utrolig stolte over den enorme interesse organisationen bag Copenhagen Historic Grand Prix møder, ikke kun for sponsorer og samarbejdspartnere, men også hos kørerne. Det viser os, at det store benarbejde og de mange forbedringer vi introducere hvert år bliver positivt modtaget hos både gæster, teams og deltagere. Det er vores ambition at skabe de bedste rammer for motorløb, og når vi kigger på tilslutningen i klasserne stiger vores begejstring frem mod sommerens løb,” udtaler Jens Peter Lange, direktør for CHGP.

CHGP
Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 02/08/15 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk