Hamilton verdensmester
Spændingen udeblev i sæsonfinale
Rosberg skulle vinde, og Hamilton klare sig skidt, for at verdensmesterskabet skulle falde ud til tysk fordel. Men det skete ikke. Faktisk det helt omvendte. Selvom Rosberg havde pole, var det Hamilton der kom bedst fra start. Problemerne kom, men kun til Rosberg, der endte som magtesløs passager i stedet for i en hovedrolle.

Den ser flot, Yas Marina, når man så'n kommer flyvende ovenfra. Eller når mørket sænker sig og lysene bliver tændt. Eller bare det med at den er bygget som en arena. Det er flot anlæg. Som bane er den måske meget sjov at køre på, men den har generelt svær ved at producere seværdige løb og i dag var heller ingen undtagelse. Men bevares, det er ikke kun banens skyld at kampen om VM flød lidt ud i ørkensandet.

Allerede da lygterne blev slukket og de tyve biler begyndte at trille, blev VM afgjort. Rosberg kom ikke godt nok afsted fra start, mens Hamilton kom rigtig godt fra start. Dermed var det mere eller mindre afgjort. Hamilton havde gjort sit - Rosberg skulle nu både kæmpe og satse på kollegaens svigtende held. At kæmpe kom han til, bare ikke om sejren, men mod bilen, der mistede ERS og generelt bare blev værre og værre. Til sidst endte han helt uden for pointene, så Hamilton kunne have parkeret bilen på sidste omgang og gået hjem og stadig være blevet verdensmester.

(Foto: Daimler Chrysler)

Men han parkerede nu ikke bilen, men blev i den, måske nok i cruise-mode, men alligevel overlegen nok til at han kun hente sæsonens 11. sejr. Mod slutningen kom Felipe Massa dog nærmere og nærmere, men ikke mere end det. Men en fortjent 2. plads til den genrejste brasilianer, der fortsætter en sæson til hos Williams. Her skal han køre sammen med Bottas, der i dag blev nr. 3. Han virkede lidt skuffet, og det med god grund, for mens Rosberg ikke lavede en god start, men dog holdt fast i top 2, kørte Bottas nærmest baglæns på de første 200 meter. Men med god kørsel og fornuftig taktik, lykkedes det alligevel at komme i top 3. Ret meget hjulpet af Rosbergs problemer, naturligvis.

På 4. pladsen kom Daniel Ricciardo i fint ryk fra en start i pitten. Efter ham kom Jenson Button med endnu en fornem præstation i den i virkeligheden ikke særligt gode McLaren. Hans fremtid er endnu uafklaret. Egentlig forstår jeg ham ikke. Som tidligere verdenmester må man forvente at blive behandlet med lidt mere respekt end McLaren har vist ham. Hvis jeg havde været ham, var jeg gået. Kevin Magnussen i den anden McLaren endte på en 11. plads efter lidt uforskyldt sammenstød på første omgang og et sæt supersoft dæk, der ikke rigtig gjorde noget godt for bilen. Men ikke hans bedste dag på kontoret. På første omgang var det først Hülkenberg der skubbede ham ud af banen og derefter Gutierrez der troede at en McLaren racer bestod af luft og trak ud i danskeren. Hülkenberg fik en fem sekunders straf for episoden.

Force India havde en god dag i Abu Dhabi, da de kom ind som nr. 6 og 7 med Hülkenberg forrest. De valgte at bruger supersoft til sidst og det virkede for dem. Det er ikke første gang at det lille teams viser sig gode udi kunsten at vinde små taktiske sejre over konkurrenterne. På 8. pladsen finder vi den detroniserede verdensmester, der forlod tronen med et brag. Ikke en eneste sejr blev det til. Nu skal han til Ferrari og vise at han kan løfte et team, et team der i dag sluttede som 9 og 10 med Alonso forrest. Ferrari er ikke blevet bedre henover sæsonen. På det sidste faktisk det modsatte. At Alonso ikke rigtig gad mere, kan man egentlig godt forstå.

Der var overhalinger, men banen er dybest set ikke indrettet til dueller. En hurtigere bil kan komme forbi, specielt med assistance fra DRS, men tæt kørsel ser man sjældent. Mest dramatisk var Maldonados exit. Eller videre dramatisk var det nu ikke. Bilen begyndte at ryge og flammer stod ud af bagenden. Maldonado parkerede pænt bilen og gik roligt væk, endnu inden brandfolkene var nået frem.

Og dermed nåede 2014 sin afslutning. Bedre end sidste år, selvom der ikke var meget variation i hvem der kom på førstepladsen. Mercedes var totalt dominerende, men med to biler i kamp om VM var det ikke uden spænding. Problemet var måske at de meget få gange virkelig havde mulighed for at gå i kødet på hinanden, flere direkte dueller ville have været et plus. Set ovenfra, når man om tyve år kigger tilbage, vil det virke som en sæson som Hamilton dominerede, og ikke ret meget andet. Der var undervejs gode dueller i løbene, så man var bedre underholdt. Men nogen rigtig klassiker var det ikke. Hamilton vandt VM og set over sæsonen, er der ikke noget man kan indvende mod det. Mest overraskende var måske at Ricciardo med længder blev den bedste Red Bull kører.

Martin Møller-Thomsen