Formel 4   24/09/14

Lasse Sørensen til Formel 4 med fokus.
Når den 17-årige nordjyske racerkører Lasse Sørensen fra Svenstrup i den kommende weekend tager fat på femte afdeling af det Franske Formel 4 mesterskab, så sker det med fuld fokus.


(Foto: Daniel Delien)

Den unge nordjyde fører i øjeblikket mesterskabet med 38 point ned til den nærmeste forfølger. Løbet foregår på Nogaro banen i Frankrig tæt på Toulouse.


(Foto: Daniel Delien)

Lasse udtaler; ”Mit mål i denne weekend er at udbygge føringen i mesterskabet yderligere. Jeg skal selvfølgelig have fuld fokus på min nærmeste forfølger Felix Hirsiger, som er 38 point efter. Forspringet er ikke stort nok til at jeg kan slappe af. Han kørte også i serien sidste år, og kender banerne rigtig godt. Så derfor bliver jeg nødt til at holde et godt øje på ham de sidste afdelinger. Der er 26 biler i feltet med nogle store talenter i mellem, så man får ikke noget foræret” slutter Lasse fra Frankrig.


(Foto: Daniel Delien)

Lasse Sørensen er en del af Dansk Automobil Sports Unions Team Danmark trup, og kåret som Dansk Banesports talent 2013. Yderligere er han lillebror til Lotus Formel 1 test og reservekører Marco Sørensen, som deltager både i GP2 og World Series 3.5.


(Foto: Daniel Delien)

Marco Racing
www.marco-sorensen.dk


Læs mere om:
  • Lasse L. Sørensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde