FIA WEC   22/09/14

Young Driver AMR udbyggede føringen i Texas
World Endurance ChampionshipYoung Driver AMR sluttede toer i GTE-Am klasse ved fjerde runde af FIA World Endurance Championship på Circuit of the Americas i Austin, Texas. Kristian Poulsen, David Heinemeier Hansson og Richie Stanaway missede sejren med en margin på mindre end et sekund og scorede deres fjerde podie i træk med deres Young Driver AMR-Aston Martin Vantage GTE der kører for Aston Martin Racing.

Seks timers løbet i Austin, som blev afbrudt kortvarigt efter kraftig regn i den anden time, var sæsonens hårdeste seks timers løb for Young Driver AMR. Richie Stanaway tog føringen i klassen under de indledende faser af løbet og overgav deres Aston Martin til Heinemeier Hansson for hans første stint, da løbet var flaget rødt på grund af et kraftigt regnskyl. Under det røde flag blev deres Aston Martin holdt tilbage i pitten og mistede dermed en omgang. Men stærkt kørte stints fra alle de tre chauffører, bragte Young Driver AMR tilbage på omgangshøjde, hvorefter Stanaway brugte de afsluttende faser af løbet, på at jagte den førende Aston Martin. Med en strålende indsats, som indbefattede den hurtigste omgang kørt af alle GT bilerne, lukkede New Zealænderen et 18 sekunders forspring i løbet af sit stint og sluttede løbet 0,999 sekund bag klassens vindende Aston Martin, kørt af Young Driver medlem Christoffer Nygaard, der denne sæson kører i søster-bilen, Aston Martin #98 med Pedro Lamy og Paul Dalla Lana.


(Foto: Aston Martin Racing)

"Det var virkeligt et af ​​vores hårdeste løb hidtil", siger Jan Struve fra Young Driver AMR efter løbet.
"Vi var i pitten da løbet blev flaget rødt og David kunne ikke komme ud af pitten. Den tid, han var fanget i pitten talte ikke med i hans køretid, så vi tabte ikke kun en omgang, vi var også nødt til at ændre strategi. Det virkede somom enhver beslutning var imod os, men vi kæmpede os tilbage og sluttede på en fornem andenplads. Jeg er virkelig glad for vores resultat, og også for sejr til "vores dreng" Christoffer Nygaard."

"Det var et rigtigt hårdt løb, sandsynligvis et af ​​mine hårdeste hidtil", siger Kristian Poulsen.
"Jeg var nødt til at kæmpe virkelig hårdt, og det var meget varmt og fugtigt. Men vi kørte et stærkt løb og resultatet er perfekt i forhold til vores mesterskabs-ambitioner. Jeg er også glad på Christoffers vegne, for at han tog klasse sejren i dag."

"Sejren i dag kom helt uventet, da kvalifikationen ikke gik så godt for os," fortæller Nygaard glad.
"Under løbet vidste vi at vores chancer ville blive gode, og nu føles det fantastisk. Løbet var meget spændende - det var rent race indtil afslutningen."


(Foto: Aston Martin Racing)

Efter fire runder, fører Young Driver AMR nu GTE-Am klassen med 33 point. Poulsen og Heinemeier Hansson har et lignende forspring i kørernes mesterskab.

Young Driver AMR


Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • Kristian Poulsen
  • Circuit of the Americas
  • 20/09/14 - Circuit of the Americas - FIA WEC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk