Porsche Carrera Cup   22/09/14

Christina Nielsen i tæt fight i fantastisk løb i USA
Det blev til en sjette og en syvendeplads for Christina Nielsen i hendes Porsche 991 GT3 fra NGT Motorsport, da der i weekenden blev afviklet to løb i IMSA Porsche GT3 Cup Challenge USA på Formel 1 banen Circuit Of The Americas i Texas. Men særligt i andet løb havde den hurtige racerpige fortjent en bedre placering, men en konkurrent ønskede det anderledes.

Første løb blev afviklet i regnvejr og gav en sjetteplads til Christina, der ikke havde fået det optimale setup til løbet, der startede på en meget våd bane, men som tørrede op mod slutningen.


(Foto: CNR)

Næsten 12 timer senere blev andet løb startet og det var et imponerende syn, da næsten 40 Porsche racere tog starten i nattemørket, det første løb i serien, der er afviklet i mørke. Christina har tidligere erfaring fra langdistanceløb og har kørt i mørke, så hun var klar fra start og efter et par omgange havde hun avanceret fra startplaceringen som nummer fem til en tredjeplads. Her fik Christina masser af TV tid, da hun var i tæt fight med den senere vinder af løbet, Sloan Urry og de to skiftede plads et par gange i en flot og fair kamp. Urry kom forbi og fik skabt et lille hul og bagfra pressede endnu en konkurrent på, men dog så hårdt at Christina blev skubbet af banen og mistede tre placeringer. Til trods for at Christina endte med løbets anden hurtigste omgang, kunne hun ikke komme tilbage i kampen om topplaceringerne og måtte slutte løbet på syvendepladsen. Oppe foran leverede Sloan Urry og Colin Thompson fantastisk motorløb, da de over flere omgange leverede ræs om sejren, flere gange side om side gennem flere sving. To omgange før mål spant Thompson rundt og Urry kørte i mål som vinder.

”Jeg synes desværre ikke, at resultaterne afspejlede vores fart i denne weekend” sagde en skuffet Christina Nielsen efter løbet. ”Særligt i andet løb havde vi helt klart farten til noget mere, men sådan skulle det desværre ikke være. Jeg var involveret i et par gode tætte fights, men det var desværre ikke alle der kørte lige fair og jeg blev sendt af banen, hvilket kostede alt for mange placeringer. Nu ser jeg frem til næste løb på Road Atlanta. Det er en af mine favoritbaner og jeg får masser af køretid, da jeg både skal køre i IMSA Porsche GT3 Cup Challenge USA samt i GTD klassen i Petit Le Mans”.

Christina Nielsen Racing

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christina Nielsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde