Rally   11/08/14

Jesper Bisted tog klassesejr i Fårvang
Jesper Bisted fik det, han kom efter, da han fredag aften var draget til Fårvang for at deltage i det store rallysprint, som traditionelt skyder anden sæsonhalvdel i gang. Rallykøreren fra Oens vandt nemlig atter sin klasse.

”Det gik rigtig godt. Vi havde en god kamp med Kim Madsen, som vi vandt over, og det var fint, men det var også meget tæt. Kun syv tiendedele havde vi i forspring, og det var faktisk alt for tæt,” siger Jesper Bisted. ”Vi vandt klassen, og det var det, det handlede om, og det, vi kom for.”


Jesper Bisted tog en sejr i sin klasse i det store rallysprint i Fårvang

Kampen mellem Jesper Bisted og Kim Madsen var virkelig tæt. I første heat slog køreren i den grønne og hvide Suzuki Swift Maxi 1600 ham med to tiendedele af et sekund. I andet heat blev det til et plus på halvandet sekund, mens tredje og sidste heat i den ordinære konkurrence udløste et nederlag på trekvart sekund.

”Det var sjovt, men det har også været ekstremt glat at køre på hastighedsprøven,” fortæller Jesper Bisted om aftenens strabadser.

”I første heat understyrede bilen, så vi var nødt til at justere undervognen på den, og det burde vi måske have gjort fra starten af, for vi havde oplevet det samme problem ved rallysprintet i Horsens. Men vi vandt, og det var det vigtigste.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Fårvang
  • 08/08/14 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk