Det udelukkede mandskab er blevet genindsat i resultatet Årets Peugeot Rally 2014 fandt søndag sin endelige afgørelse. Det skete, da juryen for årets fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, som blev kørt den 20.-21. juni, færdigbehandlede den anke, som var indgivet fra Kim Madsen/Line Lykke Jensen, begge Slagelse. Holdet var i første omgang blevet udelukket, men juryen underkendte søndag de måleresultater, som blev foretaget på den bil, som holdet deltog med. ”Som løbsleder er jeg en meget lettet mand,” siger Martin Nielsen fra Slagelse Auto Sport. ”Kim Madsen og Line Lykke Jensen er nu kommet tilbage på resultatlisten og har nu atter fået sejren i 2WD-divisionen.”
”Det er naturligvis altid uheldigt, når noget sådant sker, men jeg håber, at vi alle i DASU kan lære af denne sag, så vi i fremtiden kan undgå gentagelsestilfælde.”
Morten Alstrup Læs mere om: Kim MadsenLine Lykke JensenSlagelse21/06/14 - Slagelse - DM Rally |