DM Rally   30/06/14

Peugeot Sport Dealer Team DK fik medhold i sin protest
Ved sidste lørdags Peugeot Rally blev den Peugeot 208 R2, som Kim Madsen/Line Lykke Jensen deltog med, udtaget til teknisk efterkontrol, hvor bilen i første omgang blev udelukket for at have en boring og slaglængde, som ikke stemte overens med de mål, som fremgår af bilens homologeringsattest.

Peugeot Sport Dealer Team DK valgte at protestere over afgørelsen under henvisning til den målemetode, der blev anvendt. I dagene efter har Peugeot teamet fremskaffet dokumentation for, hvorfor man anser den anvendte målemetode som fejlbehæftet.

”Peugeot Sport, der har bygget motoren, bekræftede vores påstand og har efterfølgende dokumenteret, at man med den pågældende målemetode på netop denne type motor altid vil få forkerte målinger,” fortæller teamkoordinator Kjeld Seidler. ”Den anvendte målemetode ned gennem tændrørshullet kræver, at tændrørshullet sidder i midten af cylinderen, og i en lige vinkel på stemplet, hvilket det ikke gør på denne motor.”


Kim Madsen og Line Lykke Jensen er blevet erklæret for vindere af 2WD-divisionen i Peugeot Rally
(Foto: rallypics.dk)

DASU’s Teknik og Miljø Udvalg (TMU) og jury har set dokumentationen, har ved selvsyn testet den af og har efterfølgende erkendt, at de har taget fejl. Dette betyder, at man har valgt at omgøre beslutningen, så Kim Madsen/Line Lykke Jensen ikke er udelukket fra løbet, men nu fremstår som de retmæssige og oprindelige vindere af 2WD-divisionen.

”Vi er meget tilfredse med denne afgørelse, som specielt Kim og Line kan være glade for, De viste, at de absolut er de hurtigste ”siger Kjeld Seidler. ”Det er altid lidt specielt, når man deltager i ægte fabriksbiler. Bilfabrikkerne plomberer typisk forskellige komponenter eksempelvis som her motoren, for at de kan stå inde for de meget fine komponenter, som de udvikler og benytter. Det betyder også, at man i en situation, som den vi har været igennem, ikke bare kan adskille motoren uden at få tilladelse fra fabrikken først.”

”Straks der blevet sået tvivl om legaliteten om motoren i vores 208, var vi i kontakt med fabrikken. Her var der ikke den mindste tvivl om, at der måtte foreligge en fejl i målingerne, hvilket vi også tydeligt fik frem i lyset. Nu vil teamet nyde sejren med en samlet førsteplads i 2WD-divisionen og gå på sommerferie som førende team i kampen om mesterskabet i 2WD samt lægge denne mildest talt uheldige episode bag os.”

Peugeot Sport Dealer Team DK ønsker alle en god sommer. <7p>


Læs mere om:
  • Kim Madsen
  • Line Lykke Jensen
  • Peugeot Sport Dealer Team
  • Slagelse
  • 21/06/14 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde