DM Rally   24/06/14

Ib Kragh og Mie Petersen fortsat i front for DM
Selv om det ikke blev til en sejr, så var weekendens Peugeot Rally alligevel udbytterigt for Ib Kragh og Mie Petersen. Makkerparret i den hvide, blå og sorte Peugeot 207 Super 2000 formåede nemlig med en andenplads og bedste tid på løbets power stage at forsvare deres føring i kampen om Danmarksmesterskabet i den hurtige 4WD-division.

”Vi er fortsat i front, og det er selvfølgelig det vigtigste, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi naturligvis gerne ville have vundet løbet,” siger Ib Kragh.


Det blev til en andenplads for Ib Kragh og Mie Petersen i Peugeot Rally
(Foto: IK Rally Racing)

Og rent faktisk var det meget tæt på, at han og Mie Petersen havde taget sejren. Blot 4,7 sekunder sluttede de efter vinderne, Christian Jensen og Freddy Pedersen.

”Vi kæmpede med Christian og Freddy hele dagen,” siger Ib Kragh. ”Føringen skiftede også hele dagen. Så tog Christian en føring på tre-fire sekunder, og så var vi tilbage igen, og til sidst var det bare tiendedele, vi kæmpede om, men var rigtig sjovt.”

”På alle prøver kørte vi maksimum, så der var ikke nogen steder, hvor vi decideret tabte noget, for vi kæmpede bare hele tiden. At Christian og Freddy vandt, skyldtes nok tilfældighedernes spil, for det kunne lige så godt have været os, som havde taget sejren.”

At Ib Kragh og Mie Petersen havde kampgejst, viste de på løbets sidste hastighedsprøve, den såkaldte power stage, hvor der var ekstra point på spil. Den vandt de med tre tiendedele af et sekund, og det betød, at de trods en andenplads kunne drage hjem til Juelsminde med 18 point i bagagen, mens vinderne fik 22 point.

”Det betyder, at vi fortsat fører og nu kan holde sommerferie med et forspring på 15 point, inden vi tager hul på efterårssæsonen,” slutter Ib Kragh.

Ib Kragh
IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 21/06/14 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk