Rallycross - DM   15/06/14

Til Helvede med succes
Det har været en succesfuld weekend, for selvom dem som normalvis er med helt i front hver gang, har svinget utrolig meget i stabilitet, har Ulrik vist at han er konstant og stabilt kørende, og det bliver nok vores store styrke den her sæson - siger team chef Jørgen Linnemann.

Den skandinaviske tour plejer at bære frugt for Linnemann Motorsport, så forventningerne var høje til den første tredjedel som foregik i Norge. Hell i Norge, Kouvola i Finland og Höljes i Sverige er tre baner som ligger utrolig godt til mig, og vi har altid været stærke der, så det var skønt at være tilbage - udtaler Ulrik efter søndagens finale. Tilfredsheden er da heller ikke ubegrundet, da der blev skåret af point forspringet op til nummer et, og lagt yderligere afstand til nummer tre i det samlede mesterskab, hvor Ulrik og Frida ligger toer.


(Foto: Johnny Loix)

Alle fire indledende heat og i semifinalen sluttede Ulrik som treer, og i finalen blev det til en anden plads.

<
(Foto: Johnny Loix)

Placeringer som det unge racertalent er fint tilfreds med. Selvfølgelig vil vi gerne vinde og stå øverst, men så længe vi henter point fremad og øger afstanden bagud er det sgu ok – griner Ulrik. Der er lang tid til finalen, så der kan nå at ske mange ting endnu. Det er jo også nogle drenge med deres økonomiske bagland i orden, og sat op imod vores husmands budget er det mere end godkendt at vi kan være med i toppen.


(Foto: Johnny Loix)

Næste EM løb er i Finland om to uger, og ugen efter er det Höljes, der står for skud.

Linnemann Motorsport / KCJ FOTO


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  • Norge
  • 26/06/14 - Norge - Rallycross - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde