Le Mans   15/06/14

Le Mans - Efter ti timer
Le MansDanskerbilen på førstepladsen i GTE Am
Årets 24 timers Le Mans løb er i gang. Løbet startede klokken 15.00 dansk tid og der vil blive kæmpet om placeringer i de næste 24 timer. Vi vil følge løbet og tilstræber at komme med en opdatering cirka en gang i timen.

Med 14 timer tilbage af løbet er der stadig 6 danskere med i løbet. Og vi har fået den danskbesatte Aston Martin racer i spidsen af GTE Am klassen. Desværre er det gået ud over Christoffer Nygaard's Aston Martin #98, den holder stille i pitten.

I toppen af tavlen ligger Alexander Wurz i Toyota #7 trygt og godt, men der er stadig kun en halv omgang ned til Audi #2 som ligger på andenpladsen, her er det André Lotterer der har overtaget rattet efter Marcel Fässler, på tredjepladsen ligger Audi #1, hvor det er Tom Kristensen der har overtaget bilen efter Marc Gené.

Porsche #20 ligger på fjerdepladsen og den har fået skiftet Mark Webber ud med Timo Bernhard.

I LMP2 er der igen ændret stilling i top tre, den førende er Oak Racing #35 nu med Alex Brundle i bilen, og han følges af Signatech Alpine's Nissan #36 med Nelson Panciatici i sædet, på tredjepladsen ligger endnu en Nissan racer, Thiriet by TDS Racing #46 med Ludovic Badey bag rattet.

I GTE Pro klassen ligger de fire førende biler i klassen på omgangshøjde, Stefan Mücke er stadig i spidsen med Aston Martin #97 og han følges af Toni Vilander i Ferrari #51 og tredjepladsen indtager Tommy Milner i Corvette #74.

Jan magnussen ligger på femtepladsen og har overladt Corvette #73 til Antonio Garcia. Porsche #91 er efter ca. 35 min i pit atter kommet tilbage i løbet.

Den førende Aston Martin #98 rullede ind i garagen og der kæmpes med at få lavet bilen klar igen. Danskerbilen Aston Martin #95 ligger herefter i spidsen og vi fik skiftet Nicki Thiim ud efter et langt stint, nu er det den garvede Kristian Poulsen som er kommet bag rattet efter et perfekt pitstop. De følges på andenpladsen af Ferrari #72 med Victor Shaitar i bilen og på tredjepladsen ligger Porsche #88 fra Proton Competition med Christian RIED bag rattet.


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 15/06/14 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk