Le Mans   14/06/14

Le Mans - Efter otte timer
Le MansÅrets 24 timers Le Mans løb er i gang. Løbet startede klokken 15.00 dansk tid og der vil blive kæmpet om placeringer i de næste 24 timer. Vi vil følge løbet og tilstræber at komme med en opdatering cirka en gang i timen.

Her hvor de har kørt den første tredjedel af de 24 timer, er mørket for alvor kommet ind over Le Mans, den førende bil er stadig Toyota #7 hvor det er Kazuki Nakajima der sidder i bilen.

Audi #2 ligger blot en halv omgang efter den førende, og det er Marcel Fässler der sidder i bilen, på tredjepladsen ligger Audi #1 på selvsamme omgangshøjde som den førende Toyota, og det er Marc Gené der kører bilen.

LMP2 føres an af Oak Racing #35, hvor det er Jann Mardenborough som er i bilen, og har følgeskab af endnu en Nissan, Thiret By TDS Racing #46 med Tristan Gommendy i sædet, på tredjepladsen ligger #34 Judd raceren fra Race Performance med Franck Mailleux bag rattet.

GTE Pro føres an af #97 Aston Martin med Darren Turner i bilen, og han blev fulgt af AF Corse Ferrari #51, hvor Giancarlo Fisichella overlod sædet til Gianmaria Bruni, på tredjepladsen ligger Oliver Gavin i Corvette #74, de fem førende biler i klassen ligger på omgangshøjde og der skiftes placeringer alt efter hvem der har været i pit.

Jordan Taylor kørte Corvette #73 i pit og der blev arbejdet en del med en forskærm, da en af de indbyggede donkrafte drillede, inden Corvetten efter en tabt omgang, atter kom retur på banen med Jan Magnussen bag rattet, den ligger nummer 6 i GTE Pro klassen.

Den førende GTE Am bil er Christoffer Nygaard's Aston Martin #98, her er det canadiske Paul Dalla Lana som er bag rattet og det er blevet til nogle snurreture for ham.

Nicki Thiim sidder stadig bag rattet af danskerbilen Aston Martin #95 og han ligger på en flot andenplads i GTE Am klassen, men kører hurtigere omgangstider end den førende GTE Am racer.


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 15/06/14 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk