Special Saloon   06/06/14

To sejre ud af tre mulige til Martin Vedel Mortensen
Køreren fra DK MOTORSPORT havde en løbsweekend på godt og ondt
Det blev til en weekend på godt og ondt, da Martin Vedel Mortensen deltog i anden afdeling af Special Saloon Car-mesterskabet på Ring Djursland. Atter viste køreren fra DK MOTORSPORT sig som den hurtigste i divisionen for biler op til to liter, men igen var han uheldig og kom ikke i mål i alle tre heats.

”Resultatmæssigt var det en OK-weekend, for jeg vandt min division i de to første løb, men i det tredje kom jeg desværre ikke i mål,” siger Martin Vedel Mortensen. ”Jeg synes, at jeg blev lidt forfulgt af specielt en enkelt kører.”


Martin Vedel Mortensen var hurtig - men også uheldig
(Foto: DK Motorsport)

”Han kørte ind i mig i første løb. Det gentog sig i det andet løb, og så endte det med, at han kørte mig helt af banen i tredje og sidste heat. Det ødelagde weekenden noget for mig, for nu skal mine mekanikere fra DK MOTORSPORT til at reparere bilen. Vi har joket med at male bilen i samme farve som hans, så det ikke kan ses, hvis han kører ind i mig igen...”

Der kom en del skader på den hvide og røde Opel Corsa fra DK MOTORSPORT. Karrosseriet blev ødelagt hen langs den ene side, men også underneden er der sket ting og sager. Mistanken går på en bøjet bagbro.

Skaderne ærgrer Martin Vedel Mortensen.

”Farten var nemlig god nok,” siger han. ”Jeg var hurtigste mand i klassen fra træningens start over tidtagningen og hele vejen igennem alle heatene. Og havde det ikke været for den påkørsel, så havde jeg vundet det sidste løb også. Uden den påkørsel havde det været en god rigtig god weekend for teamet og mig.”

Næste gang, DK MOTORSPORT og Martin Vedel Mortensen skal i aktion, er i slutningen af måneden, hvor årets tredje SSC-afdeling køres på Padborg Park.

Med venlig hilsen
DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde