Rallycross - DM   20/05/14

En støvet affære
I den forgangne weekend var den danske rallycross elite samlet på Løvelbanen ved Viborg.
I 2014 har Ulrik Linnemann ud over EM også fuldt DM-program i hans kalender - og således var han og hans nybyggede Peugeot 208 også at finde til åbningen af danmarksmesterskabet i Midtjylland.

Ulrik Linnemann havde for alvor fået fart i den nybyggede Peugeot 208, og efter at være blevet 1’er i de første to heats var han dermed sikret en plads i A-finalen.

I A-finalen rakte det til en andenplads, kun overgået af en stærkt kørende Daniel Svenningsen i hans Honda Civic. En meget støvet bane gjorde det svært at finde vej forbi den sorte Honda, dog måtte den vindende unge nordjyde efter løbet indrømme at han var under pres, og det er nok heller ikke den sidste duel vi har set imellem de to.


(Foto: KCJ Foto)

Ulrik fortæller, at ugen op til åbningsløbet er blevet brugt på at montere, en avanceret udgave af den såkaldte launch control styring i bilen. Det tog lidt tid at lære dette at kende – men efter weekendens DM løb er jeg fuld udlært i at køre med det - og har store forventninger til det i de fremtidige løb. Det var en super start på Danmarksmesterskabet for mit team og jeg. En stor tak skal lyde til mandskabet på Løvelbanen for et perfekt og professionelt afholdt DM arrangement - siger en glad og tilfreds Ulrik efter løbet.


(Foto: KCJ Foto)

Torsdag morgen sætter Linnemann Motorsport kursen imod England, hvor 2. afdeling af Europamesterskabet skal køres d. 24 - 25 maj. Vi ser meget positivt frem imod dette løb, og satser på at vi kan holde de gode takter fra sidste års EM løb i England, hvor vi tog 1. pladsen. Hvis man er interesseret i at følge Ulrik live, kan man streame TV-dækningen af dette løb på nettet, ved at gå ind på http://www.rallycrossrx.com/

Linnemann Motorsport / KCJ FOTO


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk