ROK Cup   08/05/14

Sebastian indtog Skærbæk Gokart Center med fuld gas
Søndag d. 4. Maj 2014 blev der kørt ROK Cup på Skærbæk Gokart Center, og vi kan ikke andet end sige at Sebastian indtog banen med fuld gas, en bane han ikke har kørt på siden han kørte Cadett Mini i 2010.

Allerede fredag eftermiddag til den første træning, blev vi hurtigt klar over at Sebastian var godt kørende, vi fandt i løbet af eftermiddagen en passende opsætning og inden dagens træning var omme havde Sebastian uofficielt slået den gamle banerekord (38.808 fra 2010 i klassen Rok Junior).


(Foto: Janett Hove)

I lørdagens træning fortsatte Sebastian med at køre rigtig godt og med lidt små justeringer slog han igen banerekorden et par gange - dog stadig uofficielt, vi følte at vi havde godt styr på set-uppet og Sebastian havde fundet den rette vej rundt på banen, samtidig havde han rigtig god sans for banens forandring over dagen, så ved frokosttid sluttede vi af med at trække et sæt friske dæk og efter en tidstagningstest ,- valgte vi at lade Sebastian hvile kroppen så han kunne være klar til søndagens race.

Søndag skulle spændingen så udløses, Sebastian var helt klar, men var han også hurtig nok i forhold til de andre? Første træning skulle vise hvor Sebastian burde ligge resten af dagen, og her var der ingen tvivl, fra start til slut var Sebastian flyvende, og hele tiden lige lidt hurtigere end de andre - og han sluttede således af med at vinde både tidstagning, kvalifikationsheat, præfinale og finale og kunne tilmed slutte med at tage banerekorden som nu er officiel med tiden 38.608.


(Foto: Janett Hove)

Vi takker alle hos team AF Competition for supporten - vi ses til næste løb i Roskilde.

Janett Hove for Sebastian Hove


Læs mere om:
  • Sebastian Hove

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk