Legends Car Cup   03/05/14

Kevin kommer med helt ny bil
Legends Car CupKevin Verner kørte sidste sæson i en bil med et par sæsoner på bagen, men i vinter har Autoforum Racing Team Silkeborg hentet en helt ny bil hjem til det unge talent. Der er derfor store forventninger til den nye sæson som starter på søndag.

Padborg Park lægger asfalt til årets første Legend Car Cup løb og Kevin har trænet hele vinteren for at være klar til en sæson med en helt ny bil.


Ny bil og nyt design til Kevin Verner
(Foto: ARTS)

Autoforum Racing Team Silkeborg har malet og opbygget bilen helt fra bunden. Alt er nyt på bilen og derfor forventer teamet meget af denne sæson.

”Man kan godt mærke det er en helt ny bil. Jeg var i onsdags på Padborg for at køre nogle dæk til og jeg har en rigtig god fornemmelse af den nye bil” fortæller Kevin Verner.


Kevins nye bil, i baggrunden ses sidste års bil
(Foto: ARTS)

ARTS og Kevin kører igen i år efter en top tre i det samlede mesterskab, men alt kan ske. ”Der er en masse nye folk i klassen i år. Nogen har meget erfaring og andre har næsten ingen erfaring, så man ved aldrig hvad der kan ske” siger Kevin Verner.

ARTS og Kevin vil kæmpe om mesterskabet og har forberedt sig så godt som det er muligt og nu venter de bare til det bliver weekend.

Autoforum Racing Team Silkeborg

Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 04/05/14 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde