Legends Car Cup   30/04/14

I kamp mod mekaniker og sponsor
Legends Car CupPå søndag bliver den første afdeling af Legend Car Cup afviklet. Her skal Frederik Nymark i kamp mod sin mekaniker og sin egen sponsor. Det bliver en spændende sæson for Nymark Racing

Frederik Nymark går en travl weekend i møde. Inden han sætter sig bag rattet i sin Legend bil, vil han deltage i 4 timers løbet om lørdagen i en Porsche 911 GT3, som er indsat af LV Motorsport.


Lørdag sidder Frederik bag rattet i LV Motorsports Porsche 911 GT3
(Foto: Motorsporten.dk)

De sidste par år har den unge Frederik været med helt fremme i Legend Cuppen. I år kører han igen for at vinde det hele.

”De sidste par år har det været tæt på, men i år tager jeg mesterskabet” siger en selvsikker Frederik Nymark.

Frede får dog modstand fra en lidt usædvanlig front. Hans trofaste sponsor Kim Schmidt Petersen fra KP Erhvervsbiler er blevet så bidt af de små hurtige biler at han i år vil give Frederik Nymark lidt modstand.


Kim Schmidt Petersen og Lars Vendelbo vil også køre Legend i år
(Foto: Nymark Racing)

For at det skal blive rigtig sjovt har Kim så lokket Frederiks mekaniker med ud og køre i en tredje bil. Mekanikeren er den erfarne Yokohama Cup kører Lars Vendelbo. Lars vil også deltage i årets rookie mesterskab for KP Erhvervsbiler ApS.

Selv om de tre biler stiller op under to forskellige teamnavne vil alle tre biler stå i det samme teamtelt. Stemningen er i top fra sæsonstart og alle der er involveret glæder sig til at komme i gang med sæsonen.


Frederiks bil som vi kender den. I denne sæson vil der være ændret lidt på bilens design.
(Billed: Ulrik Them Poulsen)

Frederik Nymark glæder sig også til at komme igang på de danske baner. Frederik har allerede fået kørt en del kilometer i det tidlige forår, da han har kørt 2 langdistance løb i år. og både han og hele Nymark Racing er mere end klar til weekendens opgaver.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Lars Vendelbo
  • LV-Motorsport
  • Padborg Park
  • 03/05/14 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 04/05/14 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde