SuperCup   23/04/14

Stort felt til start i SuperCup
Til åbningsløbet på FDM Jyllandsringen den 26.-27. april stiller der ikke mindre end 19 biler til start i Yokohama Supercup. Der er en del af de nye deltagere til sæson 2014 der kommer direkte fra Go-Kart, og nu skal prøve kræfter med standardvogne.

En af dem er Jakob B. Hartmann, og han er blot 14 år gammel. Jakob deltager i en af de velkendte VW Polo Cup, en bilmodel der i 2013 var absolut dominerende i klassen. Der er dog ingen tvivl om at det bliver svært for Polo’erne at fortsætte dominansen, og det skyldes primært 2 ting, nemlig at turbobilerne i år skal have lidt flere kg at slæbe på per HK end biler med sugemotor, og også at der er kommet andre bilmærker med turbo med, bla. indtil flere Seat’er.


Seat er godt repræsenteret som bilmærke i Yokohama Supercup, bla. med disse 2 Seat Ibiza
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Målet med Supercup er at få en klasse med biler der konkurrerer på så lige vilkår som muligt, og inden for et fornuftigt budget. Derfor er reglementet bygget op omkring et maksimalt vægt/effekt forhold, samt diverse vægtgrænser. Derudover er der fortsat en regel om succesballast, dvs at en vindende bil skal have op til 60 kg ekstra at slæbe på, for igen på den måde at skabe mere konkurrence lighed i klassen. Alle biler i Supercup er udstyret med en datalogger, der gør det muligt at kontrollere om en bil yder mere end den må. Data fra bilerne samles sammen efter hvert tidtagning og hvert heat, og det kontrolleres at vægt/effekt forholdet er overholdt. Hele dette setup er med til at sikre jævnbyrdig og tæt konkurrence til stor glæde for specielt publikum.


Alle biler i Supercup er udstyret med en datalogger, der er med til at sikre lige og fair konkurrence i klassen
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Tidsplanen med forbehold for ændringer for Yokohama Supercup på FDM Jyllandsringen ser således ud:

Lørdag den 26. april:
Kl 14:55 Tidtagning 20 min

Søndag den 27. April:
Kl 11:10 Heat 1 15 min + 1 omgang
Kl 13:25 Heat 2 15 min + 1 omgang
Kl 17:15 Heat 3 15 min + 1 omgang

En deltaljeret tidsplan for hele weekenden kan hentes her.

SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 27/04/14 - Jyllandsringen - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde