Formel 1   08/04/14

Kevin Magnussen fortsætter testarbejdet
Danskeren nummer 3 efter formiddagens test
Det er officielt Pirelli der har inviteret til test på Sakhir, og i første omgang var det tænkt at de forskellige test- og reservekørere skulle i aktion. Men som feltet er i dag er det vigtigste at beholde deres Grand Prix-kørere. Kevin Magnussen har derfor fået to dages ekstra arbejde i Bahrain.

Det var ellers planen at Stoffel Vandoorne og Olivier Turvey skulle have kørt testen for McLaren, men teamet gik tilbage til deres to faste kørere og bad dem om at stå til rådighed. Jenson Button valgte dog at overlade sin testdag til Kevin - det kan give ham yderligere vigtig information.

Pirelli skal blandt andet bruge testen til at evaulere forskellige compounds, og de har indikeret at der endda også skal kigges på input til dæk til 2015-sæsonen.

Efter formiddagens test er det ikke overraskende hvem der fører, men Kevin ligger også godt til på en aktuel 3. plads.

Tiderne fra formiddagens test

1. Nico Rosberg, Mercedes - 1:36,171
2. Nico Hulkenberg, Force India - 1:36,371
3. Kevin Magnussen, McLaren - 1:37,088

Alle 11 teams er til stede. Sauber har deres testkører Sergei Sirotkin i raceren, mens Caterham har sat Robin Frijns i raceren. De øvrige teams har Grand Prix kørerne til start - en god indikation af at testen anses for meget vigtig.


Kevin har fået ekstra arbejde i Bahrain
(Foto: McLaren Media)

Benji


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Robin Frijns
  • Sergey Sirotkin

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde