Formel 1   14/03/14

Albert Park - 2. frie træning
Hamilton tager bedste tid - Kevin nummer 9
Efter ikke at have kørt en eneste flyvende omgang i den første frie træning, var det et stærkt comeback til Lewis Hamilton der hentede bedste tid foran sin holdkammerat, Nico Rosberg. Kevin Magnussen blev nummer 9 - 1,4 sekunder efter de to stærke Mercedes GP racere.

Første del af træningen gik især med at prøve 'option' dækkene og sætte nogle gode tider på dem. Og ellers har det handlet om at køre simulation til brug for løbet. Her ser det rigtig godt ud for Mercedes GP i forhold til deres brug af dæk og stabile omgangstider. Williams ligger også pænt til, mens det må siges at Ferrari er hoppet længere frem og ligner en potential udfordrer. McLaren står også fint, men umiddelbart ligger både Williams og Ferrari foran dem. Især ser raceren ud til at tabe meget tid i den krævende sidste sektor, en indikation af at raceren mangler downforce til de langsomme sving - et område som i år er blevet endnu mere vigtigt.

Kevin Magnussen havde en fin træning og fik kørt mange omgange - og uden større fejl. I kommunikationen med teamet indikerede han dog at han ikke var helt tilfreds med den rytme han har på banen - så der er fortsat plads til forbedringer for danskeren.

Ellers var det en forholdsvis rolig træning. Daniil Kvyat viste sine evner til at køre udenfor banen og fik dermed en masse sendetid, mens Romain Grosjean fremviste en elendigt kørende Lotus-racer. Nico Hulkenberg demonstrerede også til sidst hvor dårlig en ide det er at have baghjulet på græsset under nedbremsning.


Lewis Hamilton slog tilbage efter en dårlig første træning
(Foto: Daimler Chrysler)

Træningen gav ikke svar på alle spørgsmål, men når Mercedes har deres racere kørende er de fortsat favoritter. Williams og Ferrari ligger efter - også har Red Bull oppet sig. Dog var de knap så stærke på deres long-runs, hvor de ser ud til at tabe omkring et sekund pr. omgang. Men de har masser af potentiale til at være med helt i front.

Tiderne fra den anden fri træning

1. Lewis Hamilton, Mercedes - 1:29,625
9. Kevin Magnussen, McLaren - 1:31,031

Benji


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • 16/03/14 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde