Formel 3 DE   18/02/14

Nicolai Sylvest er skiftet til to hjul – for en tid
Normalt er han til fire hjul, men for en tid har Nicolai Sylvest valgt at fokusere på blot to hjul i sin karriereudvikling. Det 16-årige Team Danmark-talent bruger vinterpausen på fysisk træning forud før sæsonstarten i den international tyske ATS Formel 3 Cup, og ud over løbeture i skovene ved Jægerspris og ugentlige morgentræningssamlinger sammen med andre elitetalenter i Hillerød, kører han også på mountainbike flere gange om ugen i skovene omkring Jægerspris.

”Denne form for træning giver mig både god kondition og en god balance, men jeg må også indrømme, at mountainbiketurene hjælper på, at ventetiden til det første løb i Formel 3-raceren ikke føles så lang,” siger Nicolai Sylvest.


Nicolai Sylvest er skiftet til to hjul – for en tid

”Mountainbike er egentlig noget nyt for mig. Det startede med, at Steen fra Cykel-X-Perten i Frederikssund havde talt med min far om, at jeg ind imellem synes, det hele var lidt surt med den lange vinterpause før de første testkørsler kunne påbegyndes i midten af marts. Steen foreslog min far, at jeg skulle prøve at køre mountainbike.”

Som bekendt har det ene ord med at tage det andet, og det endte med, at Nicolai Sylvest blev udstyret med hjelm, cykeltøj og mountainbike, og så har han ellers gjort Jægerspris-skovene usikre.

”Steen sagde, at det ville være en ideel træningsform for mig, og jeg må give ham ret. Det er en super fed træning for mig,” siger skoleeleven, der kører sit første løb i år den 26.-27. april på Motorsport Arena Oschersleben ved Magdeburg i det østlige Tyskland.”

Jesper Sylvest


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde