Diverse   12/02/14

Dennis Lind mødte sine fans
Dansk Firmaidrætsforbund havde inviteret 2013 DTC mesteren Dennis Lind, til en aften på Roskilde Racing Center, hvor han fortalte de fremmødte fans om sin motorsports karriere.

Dennis Lind og det meste af DMD teamet var mødt op for at fortælle om hvordan det hele startede, og hvordan det 20-årige talent har kæmpet sig frem i motorsportens hårde verden.


Dennis Lind fortæller de mange fremmødte fans om sin motorsports karriere
(Foto: Motorsporten.dk)

Dennis fortalte om hvordan han i mange år kørte både go kart og Formel Ford sammen med sin fætter Kevin Magnussen. Hvordan de to havde to forskellige mål allerede i en alder af 6 år.

Dennis har altid været fascineret af sportsvogne og ville vinde Le Mans, hvor fætter Kevin, ville køre Formel 1. Det blev vist i et lille sjovt video klip fra dengang de to kun lige var begyndt at køre go kart.

Dennis Lind fortalte også om sine år i formel biler. Han nåede at blive Dansk Mester, Nordisk mester, Europa Mester og ’Verdens mester’ i Formel Ford. Han fortalte også om hans korte forsøg i Formal ADAC og Formel 3.

Han brændte stadig for sportsvogne og derfor fortsatte han ikke med formel biler. Det var derfor han og hans manager Peter Hartvigs tog beslutningen om at forsøge sig med DTC. Der blev han som bekendt nummer to i sin første sæson og vandt i 2013 det danske mesterskab i Auto-G DTC.


Den økonomiske situation er svær for unge motorsports talenter, fortalte Peter Hartvig blandt andet.
(Foto: Motorsporten.dk)

DMD Teamchef og manager Peter Hartvig fortalte de fremmødte om hvor svært det er for selv et stort talent at få mulighederne for at komme videre i motorsportens verden. Han fortalte også om de økonomiske vanskeligheder som de fleste racerkørere har.

Racerbiler kører ikke på benzin, de kører på penge” fortalte Peter Hartvig blandt andet.

Uden at afsløre ret meget fortalte teamet bag Dennis Lind, at man arbejdede på at få den yngste DTC mesterskabsvinder til udlandet for at køre i sæson 2014. Hvilken klasse og bil det handler om må vi dog vente en dag eller to på at få at vide.

Selch


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Team DMD

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk