1600 Challenge   04/02/14

Automekanikeren fra Kjellerup går efter medaljer
Tue Nielsen, Flex Motorsport, er 26 år gammel, og bor til dagligt i nærheden af Kjellerup, sammen med sin forlovede Mian og deres 3 børn, Malias, Malika og Elliot. Den unge automekaniker driver til dagligt sit eget værksted, Flex Auto, i Kjellerup.

Tue Nielsen har altid været interesseret i motorsport. Han startede med at køre cross som ganske ung, og har sidenda snust til folkeræs.

I 2010 begyndte han at køre klubrally i en VW Scirocco, hvor det blev til en flot samlet 2. plads i det Jysk/Fynske mesterskab.

2011 skiftede han til asfaltbanesporten, hvor han købte en Peugeot 206 og deltog i Yokohama 1600 Challenge. Allerede 2. løbsweekend var der top 10 resultater at aflæse på resultattavlen. I det generelle mesterskab sluttede han lige udenfor top 10, samt på en 2. plads i Rookiemesterskabet.


Tue Nielsen
(Foto: Denner Photo)

2012 var der endnu mere fremgang at spore. Ved sæsonens 3. løb blev det for første gang til besøg på podiet, og så endda 2 i den samme weekend. Halvvejs gennem sæsonen lå han på en samlet 5. plads i mesterskabet, men en lang række tekniske problemer og uheld i efterårssæsonen betød en slutplacering som nummer 10.

2013 havde teamet egentlig valgt at skifte klasse, men efter lidt problemer med at få en anden racerbil bygget færdig, faldt valget på en færdigbygget Citroen Saxo VTS. På trods af at den ikke havde kørt siden 2009, blev det til top 10 resultater allerede ved teamets første weekend i 2013 på FDM Jyllandsringen. 14 dage senere blev det til en 4. plads i kvalifikationen på Padborg Park, men gearkassen ville ikke mere midt i heat 1, og et fejlslagen sats på regndæk i heat 2, der betød 0 point på kontoen den weekend.

Sommerferien blev brugt på at tjekke bilen igennem fra ende til anden. Det kunne virkelig aflæses til Grand Prix Danmark, hvor det blev til flotte 3. pladser i et utrolig tæt felt. En måned senere på netop FDM Jyllandsringen blev det endelig til debutsejren – og så endda hele 2! Dermed beviste han at biler uanset alder kan kæmpe med i Yokohama 1600 Challenge, hvor der køres efter et meget stramt vægt/effekt forhold, så alle biler har lige chancer for at vinde.


Tue Nielsen
(Foto: Denner Photo)

Sæsonfinalen på Padborg Park blev ikke noget at skrive hjem om, men alligevel lykkedes det at indtage en flot 5. plads i det officielle DIF Danmarksmesterskab, på trods af at han ikke startede i sæsonens første løb.

Teamet har valgt at skifte bil, men holder fast i Citroen mærket. Gennem vinteren er teamet i gang med at renovere en Citroen Saxo, der tidligere har kørt Saxo Cup, så den forhåbentlig bliver endnu hurtigere end den Saxo Tue kørte med i 2013.

Målet for 2014 bliver at slutte i top 5, men hvis alting spiller sammen hele sæsonen, håber teamet at kunne kæmpe med om medaljerne i det generelle mesterskab.

Tue Nielsen fortsætter i Yokohama 1600 Challenge 2014 med samme startnummer, som i 2013 – nemlig nummer 5.

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media


Læs mere om:
  • Tue Nielsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk