DM Rally   04/02/14

Danboring Rally Denmark bliver spændende sæsonfinale
Efter fire års pause vender Kjellerup og Omegns Motorklub tilbage til kredsen af motorklubber, som arrangerer DM-rallyer. Det sker i efteråret, hvor klubben i fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november er vært for Danboring Rally Denmark.

”Løbet kommer til at blive finalen i kampen om årets Danmarksmesterskab i rally, men derudover vil rallyet også tælle som sidste afdeling af West Euro Rally Cuppen,” fortæller Kenneth Svendsen, der bliver løbsleder for Danboring Rally Denmark.


Danboring Rally Denmark bliver finale i både Danmarksmesterskabet i rally og West Euro Rally Cup

”West Euro Rally Cuppen er en international turnering med rødder tilbage til 70erne og 80erne. Den består af en række rallyer i Holland, Belgien, Tyskland og Norge foruden altså Danboring Rally Denmark, som bliver finale, hvor der i øvrigt uddeles dobbelte point i forhold til de øvrige afdelinger i cuppen.”

Danboring Rally Denmark vil få base i Ans. Byen langs hovedvej 26 mellem Århus og Viborg vil i de to dage, hvor rallyet finder sted, summe af aktivitet. Rallycentrum vil blive Ans Idræts- og Kulturcenter, og her vil de omkringliggende arealer blive omdannet til én stor serviceplads, hvor dygtige mekanikere vil servicere de højtydende rallybiler i de indlagte pauser.

”Selve løbet kommer til at foregå på en række udvalgte veje indenfor en radius af 15 kilometer fra Ans,” forklarer Kenneth Svendsen. ”Vi har en skitse til løbet klar med række hastighedsprøver, der skal køres flere gange og under forskellige forhold, hvor nogle eksempelvis skal køres både i mørke fredag aften og i dagslys om lørdagen.”

Alt i alt kommer deltagerne i Danboring Rally Denmark til at skulle gennemføre 21 hastighedsprøver, inden vinderne vil kunne blive kåret lørdag eftermiddag i Ans.

”Rallyet vil i sin opbygning adskille sig fra det, man ellers er vant til i danske rallyer, for vi vil udelukkende opbygge løbet omkring gennemgående hastighedsprøver uden brug af rundbaner, sådan som det er tradition i mange udenlandske løb,” siger Kenneth Svendsen.


Læs mere om:
  • 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk