Rally Monte-Carlo Historique   14/01/14

Verdensomspændende rallyprojekt i Monte Carlo får da capo
Den alsidige motorsports-udøver: Preben Kristoffersen fra Odder lancerede i 2013 et spændende rallyprojekt. Her var østjyden teamleder for: Team Mini Cooper Japan, som deltog med start nr. 32 i Int. 16. Rallye Monte Carlo Historique 2013. Rallyprojektet bliver nu gentaget i 2014 (22.-29. januar) med samme startnummer,

- 32 udtales MINI på japansk og er samtidig et lykketal i den opgående sols land, forklarer Preben Kristoffersen. - Japaneren: Hajime Nakagawa har været rally-fabrikskører for Mazda sammen med sin rutinerede co-driver: Osam Morikawa. Jeg driver selv et værksted i Odder med Mazda som speciale, og har i al beskedenhed været dansk mester på asfaltbane med en Mazda RX7 (med wankel-motor) i 1983.


Hajime Nakagawa og Osam Morikawa fremviste stigende formkurve på de glatte serpentiner-veje ved deres reunion-deltagelse i 2013
(Foto: Kirketerp)

Østjyden kan i 2015 fejre guldbryllup med motorsporten på fire hjul, og har derfor fået tildelt kælenavnet: Preben K - af den lidt yngre racing-kollega: Tom (K)ristensen.

- Jeg har selv kørt ”Monte” tilbage i 1972, fortsætter Preben K. - Snekaos på bjergvejene bevirkede imidlertid, at vi ikke nåede hjem over målstregen i Monaco. Herefter deltog jeg 8 gange med Austin Mini Cooper S i old timer-udgaven af rallyet, hvor jeg fik mulighed for at køre de berømte bjergprøver i de franske alper. Her byder de snoede serpentiner-veje ofte på snesmattet og isglat underlag. Man kan roligt sige, at de specielle vinter-udfordringer i den tynde luft går en i blodet.


Det tværjordlige samarbejde mellem Preben Kristoffersen (i midten) og Hajime Nakagawa (tv.) / Osam Morikawa (t.h.) fortsætter i 2014
(Foto: Kirketerp)

Preben K tilhører anden generation af danske banesportskørere, som prægede frontresultaterne i ind- og udland efter etableringen af Jyllands-Ringen og Ring Djursland. Østjyden har dog også kørt utallige rally-motorløb: - Jeg blev udlært som mekaniker i 1964, men en lærlinge-ugeløn på 35 kr. gav ikke store muligheder for at køre motorløb. Først efter den obligatoriske militærperiode startede jeg derfor op i motorsport tilbage i 1965.

- Selv efter snart 50 år i racet føler jeg på ingen måde mig udbrændt, konstaterer Preben K. – Det var derfor også en tung beslutning at vinke farvel til deltagelse i Int. Rallye Monte Carlo Historique efter 2011, hvor min højrestyrede Austin Mini Cooper S (fra 1968) blev sat til salg.


For anden gang under sine 49 år i motorsporten skal Preben K (t.v.) og Preben Kristoffersen ikke selv sidde bag rattet i sit eget motorsports-projekt
(Foto: Kirketerp)

Preben K fik kontakt til japanerne tilbage i 2009, som dette år kom over målstregen i det historiske rally i Monaco med en Mazda RX-7. Kontakten til den modsatte side af jordkloden blev herefter holdt ved lige, og snakken gik efterhånden omkring et VIP-besøg på Mazda-bilfabrikkerne: - Desværre spændte den japanske stor-tsunami i 2011 foreløbigt ben for projektet. Til gengæld blev ideen født om, at Hajime Nakagawa og Osam Morikawa skulle genforenes som makkerpar i min rallybil ved det historiske rally i Monte Carlo.


Hajime Nakagawa og Osam Morikawa er eneste japanske mandskab i Int. 17. Rallye Monte Carlo Historique 2014
(Foto: Kirketerp)

Reunion-året: 2013 blev en fornuftig dansk/japansk motorsports-oplevelse: - Jeg havde allieret mig med min mangeårige racermekaniker: Bruno Hvid & hustru (Irene Marsh) til løsning af de logistiske bjerg-udfordringer. Heftigt snefald gjorde rallyet ekstra besværligt, men i det 2.200 km. lange rally med 15 tidsetaper nåede vi frem i rette tid til servicepunkterne. Slutresultatet blev en placering i den øverste del af startfeltet, som omfattede 313 rallyteams (fordelt på 29 forskellige nationaliteter).


Int. 17. Rallye Monte Carlo Historique 2014 byder deltagerne på masser af tynd bjergluft og spektakulære naturoplevelser
(Foto: Kirketerp)

Team Mini Cooper Japan har været Preben K’s første motorsports-projekt, hvor østjyden ikke selv sidder bag rattet. Dette har givet ekstra pift til klargøringen af rallybilen: - Der er foretaget yderst få GODT NOK-løsninger, som ellers kan være nemt at forfalde til i et privatteam. For 50 år siden - i 1964 - vandt briterne: Paddy Hopkirk og Henry Liddon Rallye Monte Carlo i øvrigt generelt i en Mini Cooper S.

Åge Keseler Kirketerp


Læs mere om:
  • Preben Kristoffersen
  • Monte Carlo
  • 29/01/14 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde