SportsCar Championship   18/11/13

Sebring test 16 - 17 november
Christina Nielsen var med
Der har i den forgangne weekend været kørt test på Sebring banen i Florida. Godt 25 biler var tilmeldt testen som var for den nye serie i USA - United SportsCar Racing.
Det er sammenlægningen af serierne GRAND AM og American Le Mans Series. Der er planlagt flere tests udover denne for i morgen tirsdag er bilerne flyttet længere nordpå til Daytona banen for at teste der.

25 biler har været tilmeldt testen på Sebring banen. Det var dog ikke alle der var med i alle sessioner, men ifølge de foreløbige og meget sparsomme meddelelser der er kommet, så har danske Christina Nielsen var med i alle sessioner. Hun tester her sammen med NGT Motorsport teamet, som udover Christina Nielsen også har Kuba Giermaziak, Alex Mueller og Dennis Trebing med til de to tests.


Kuba Giermaziak som her ses sammen med Christina Nielsen er også med ved testen for NGT Motorsport
(Foto: Christina Nielsen)

Teamet stiller op i en af de nye Porsche 911 GT3 som er tilpasset det nye overgangsreglement som der skal køres med i 2014 i den nye serie. GTD hedder denne klasse. GTD har intet med diesel at gøre men er initialerne for GT Daytona. Denne klasse er en sammenlægning af de tidligere GRAND AM klasser GT og GX og ALMS klassen GTC, og er altså den mindste af de to nye GT klasser.

Christina Nielsen og NGT Motorsport har i de pt. tilgængelige tider, kørt tider der har placeret dem som nr. 6 og nr. 17. Vi følger dog op på resultaterne såfremt der kommer nye tider fra sessionerne der er kørt.


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Sebring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde