WTCC   05/11/13

Som brødre vi dele...
Chevrolet og Honda gjorde rent bord eller rettere rent podie i hhv. løb 21 og løb 22 i WTCC-afdelingen på Shanghai International Circuit.

Der stod Chevrolet på det hele i løb 21, dagens første afdeling i Shanghai. De fem første pladser blev besat af Chevrolet Cruze-racere, og det på trods af, at regn kort før løbsstart fik ”blandet kortene” godt og grundigt!

De to Ray Mallock-kørere, 2013-verdensmesteren Yvan Muller og Tom Chilton gamblede og startede på slicks., mens manden på pole, spanske Pepe Oriola valgte ”det sikre” og startede på wet-tyres. Det skulle vise sig, at være et skidt valg, for banen tørrede op. Trods kraftigt modstand måtte Oriola gi´ sig og begge Ray Mallock-kørere var forbi, med Yvan Muller i spidsen. Stakkels Oriola måtte også lade de to Banboo Engineering Chevrolet Cruze med James Nash og Alex McDowell slippe forbi.


(Foto: fiawtcc.com)

Længe lignede verdensmester Muller en sikker vinder, men team-kammerat Tom Chilton har en lille chance for at slutte toer i mesterskabet, så på forunderlig vis fandt Chilton lige lidt mere speed på de sidste meter og vandt en ”kneben” sejr! Top 5 i første løb: Tom Chilton, Yvan Muller, James Nash, Alex McDowell og Pepe Oriola. Bedste ikke-Chevrolet Cruze blev 2012 verdensmesteren Rob Huff i SEAT Leon.


Starten på race 2
(Foto: fiawtcc.com)

Var der Chevrolet dominans i første løb, så tog Honda over i anden omgang! Det blev en start-mål sejr til portugisiske Tiago Monteiro, tæt fulgt af den tidligere verdensmester, veteranen Gabriele Tarquini. Deres 1-2 sejr var på ingen måde i fare, værre var det for ungarske Nobert Michelisz i den tredje Honda, han blev presset lidt i sidste halvdel af løbet men holdt stand og var med til at sikre Honda årets anden 1-2-3 sejr. Den første kom på Slovakia Ring tidligere på året. Med andenpladsen lagde Tarquini igen afstand til Tom Chilton i kampen om andenpladsen i det samlede mesterskab.
Top 5 i andet løb: Tiago Monteiro, Gabriele Tarquini, Norbert Michelisz, Rob Huff og Yvan Muller.
Det var kun anden gang i de hidtidige 22 afdelinger af WTCC, at der ikke var en Chevrolet-kører på podiet!

Engelske Tom Boardman kørte sæsonens bedste løb i løb 21 (første afdeling) Boardman scorede sæsonens første points og ikke mindst fik han overhalet både Monteiro og Michelisz i kampen om niende-pladsen! Ikke nok med det, så var der to top-tre placeringer i Yokohama Trophy.


Tiago Monteiro
(Foto: TiagoMonteiro.com)

Volvo gjorde endnu et forsøg i WTCC. Volvo´s optrædender i både DTC, STCC og det fælles dansk/svenske mesterskab har været præget af succes. Thed Björk var manden som skulle styre ”Polestar Racing”´s Volvo i Kina. Desværre endte det hele ”i hat og briller”! Björk og Volvo´en havde vist lovende takter i de første træninger, men ”grid penalty” efter kvalifikationen og et problem med elektronikken i løb 1 ødelagde, hvad der kunne have været en lovende weekend for Volvo.

Vi må håbe, at Volvo fortsætter deres indsats i WTCC. Som det ser ud nu, er det slut med BMW´er i WTCC. Tom Coronel har holdt den bayerske fane højt med gode placeringer bl. a. en sejr, men ellers har BMW ikke gjort det store væsen af sig. Det blev nævnt af Peter Måløe på Eurosport, at BMW Motorsport helt trækker stikket til WTCC. SEAT har endnu ikke helt meldt ud om de fortsat vil servicere privatteams.
Til gengæld er Citroén klar med noget af et ”Dreamteam”: Sebastien Loeb og verdensmester Yvan Muller. Det projekt bliver meget spændende, at følge. Det ser ud til, at Ray Mallock fortsat vil bygge/servicere Chevrolet Cruze-bilerne, der var forlydender om flere teams som ville satse på Chevy i 2014.

Lada og specielt James Thompson gjorde det OK i Shanghai. I den anledning lod Lada et par ”bomber” sprænge: Lada fortsætter med James Thompson og russiske Mikhail Kozlovskiy, men Lada har ”lokket” 2012 verdensmesteren Rob Huff, til at prøve kræfter med en Lada Granta Sport. Det bliver Rob ”Huffy”´s tredje bilmærke på tre sæsoner !!”
Desuden er Lada klar til at sælge biler til andre teams.


James Thompson
(Foto: Lada)

Til slut, er det vel værd at bemærke at danske Michel Nykjær stadig er nummer 5 i den samlede stilling om verdensmesterskabet og nummer 2 (!) i privatkørernes mesterskab! Det på trods af, at han ikke har deltaget i de sidste fire afdelinger!! Hvad kunne det ikke være blevet til ?? Sikkert en top tre i VM og et sikkert privatkører-mesterskab.
Faktisk har de kørere som svenske MIKA-racing har brugt i stedet for Michel Nykjær (senest det svenske standardvogns-es Rickhard Rydell) ikke scoret points!!

Them


Læs mere om:
  • Shanghai - Tianma Circuit
  • 03/11/13 - Shanghai - Tianma Circuit - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk